Pierre-Jacques Cazes
I dagens verden er Pierre-Jacques Cazes blevet et emne af stor relevans og interesse. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering har Pierre-Jacques Cazes positioneret sig selv som et centralt tema i forskellige sfærer af dagligdagen. Hvad enten det er på den faglige, akademiske eller personlige sfære, har Pierre-Jacques Cazes fået afgørende betydning og har skabt debatter og diskussioner omkring dets implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Pierre-Jacques Cazes, fra dets oprindelse og udvikling til dets virkninger på det moderne samfund. Derudover vil vi analysere forskellige perspektiver og meninger om Pierre-Jacques Cazes, med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision om dette emne, der er så relevant i dag.
| Pierre-Jacques Cazes | |
|---|---|
_par_J._A._J._Camelot_Aved_-_1734_(Versailles).jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 1676  Paris, Frankrig |
| Død | 25. juni 1754 Paris, Frankrig |
| Børn | Cazes le fils, Cazes le fils |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | René-Antoine Houasse |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner, illustrator |
| Arbejdssted | Versailles, Paris |
| Elever | Joseph Wamps |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | 1. pris af Rom for maleri (1699), 2. pris af Rom for maleri (1698) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Pierre-Jacques Cazes (født 1676, død 25. juni 1754) var en fransk historiemaler, kendt som Chardins lærer. I 1703 blev han medlem af Académie, udnævnt som direktør i 1743 og rektor i 1746. Han deltog i konkurrencen om Galerie d'Apollon i Louvre i 1727 og udførte et stort antal malerier med religiøse motiver for kirker i Paris og Versailles. Hans historiemalerier er udført i samme akademiske tradition som hos de franske malere Charles Le Brun og Charles de Lafosse. Han skabte også malerier med mytologiske motiver og genremalerier. Et portræt af kunstneren med paryk og portfolio med tegninger var receptionsværket til Académie Royale i 1734 af Chardins ven Joseph Aved.
Eksterne henvisninger
