Peterloo-massakren
I dagens verden har Peterloo-massakren fået betydelig relevans på forskellige områder. Dens indflydelse har udvidet sig til samfundet, politik, kultur og økonomi og har skabt en indflydelse, der ikke kan ignoreres. Hvad enten det er på et personligt eller globalt plan, har Peterloo-massakren vakt særlig interesse og har motiveret vigtige debatter og forskning. I denne artikel vil vi dykke ned i det fascinerende univers af Peterloo-massakren, og udforske dets mange facetter og dets betydning i den aktuelle kontekst. Gennem en detaljeret analyse søger vi bedre at forstå, hvordan Peterloo-massakren har markeret et før og efter i forskellige aspekter af nutidens liv.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Maleri af Peterloo-massakren gengivet af Richard Carlile
Peterloo-massakren (også kendt som slaget om Peterloo) er et optrin på St Peter's Field i Manchester i England, den 16. august 1819, hvor ca. 60.000 var samlet for at kræve reformer af parlamentet. Kort efter mødets start gav byens myndigheder borgergarden og byens garnison ordre til at arrestere den radikale politiker Henry Hunt (1773–1835), der skulle tale for krav om reformer, og andre. Arrestationen skete, ved at den fredelige mængde blev angrebet med skydevåben og sabler, 18 blev dræbt, og 400-700 såret, hvoraf kvinder og børn. Navnet 'Peterloo-massakren' var en ironisk parallel til sejren i Waterloo fem år tidligere.
 | Spire Denne artikel om Storbritanniens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |