I dagens verden er Perlekurv et konstant omtalt emne, som berører mennesker i alle aldre og i alle dele af verden. Dens indvirkning går ikke ubemærket hen, og dens relevans er ubestridelig i forskellige aspekter af dagligdagen. Både på det personlige og faglige plan har Perlekurv skabt debat, har været genstand for undersøgelser og har vakt interesse hos talrige eksperter. Gennem historien har Perlekurv udviklet sig og tilpasset sig sociale, politiske og teknologiske forandringer, hvilket har haft en væsentlig indflydelse på den måde, vi står over for nutidens og fremtidens udfordringer. I denne artikel vil vi gå i dybden med virkningen af Perlekurv og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge, med det formål bedre at forstå dets betydning og de implikationer, det har for nutidens samfund.
Perlekurv | |
---|---|
![]() Tibetansk Perlekurv (Anaphalis triplinervis). | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Anaphalis |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Perlekurv (Anaphalis) er en slægt med ca. 110 arter, der er udbredt i Central- og Sydasien samt Nordamerika. Det er flerårige urter eller halvbuske med trævlede jordstængler. Væksten er almindeligvis opret. Bladene findes både grundstillet og op langs stænglen. De er spredtstillede, smalt lancetformede eller linjeformede med hel rand. Oversiden er almindeligvis grøn og hårløs, mens undersiden er hvid eller grå med tæt hårlag. Blomsterhovederne bestå af små, flade kurve med gullige rand- og skivekroner. Frugterne er nødder med fnok.
Her beskrives kun de arter, der dyrkes i Danmark.
Beskrevne arter |
Andre arter |
Søsterprojekter med yderligere information: |