I den følgende artikel vil Paul von Lettow-Vorbeck blive behandlet fra forskellige perspektiver, og dykke ned i dets oprindelse, udvikling og relevans i dag. _Var1 har været genstand for interesse og kontroverser gennem historien, og dens indflydelse dækker forskellige områder, fra kultur til teknologi. Gennem hele denne tekst vil de forskellige facetter af Paul von Lettow-Vorbeck blive udforsket, og analysere dets betydning i det moderne samfund og dets indvirkning på nutidens verden. Ydermere vil dets relevans i den nutidige kontekst blive undersøgt, såvel som dets rolle i menneskelig udvikling og globalt velvære.
Paul von Lettow-Vorbeck | |
---|---|
20. marts 1870 - 9. marts 1964 | |
![]() Paul von Lettow-Vorbeck | |
Kaldenavn(e) | Der Löwe von Afrika |
Født | 20. marts 1870![]() |
Død | 9. marts 1964 (93 år)![]() |
Begravet ved | Vicelinkirche |
Troskab | ![]() |
Tjenestetid | 1888 – 1920 |
Rang | Generalmajor |
Enhed | Schutztruppe |
Chef for | ![]() |
Militære slag og krige | Bokseroprøret 1. verdenskrig Felttoget i Østafrika |
Udmærkelser | Pour le Mérite med egeløv |
Senere arbejde | Forfatter Medlem af Rigsdagen |
Paul von Lettow-Vorbeck (født 20. marts 1870 i Saarlouis – 9. marts 1964 i Hamborg) var en preussisk generalmajor og forfatter.
Lettow-Vorbeck deltog i nedkæmpelsen af bokseroprøret i Kina (1900/1901) og havde mellem 1904 og 1908 kommandoen over en styrke i den tyske koloni Tysk Sydvestafrika. Her deltog han bl.a. i bekæmpelsen af herero og nama-oprørerne.
Under 1. verdenskrig var Lettow-Vorbeck kommandant for beskyttelsestropperne (Schutztruppe) i Tysk Østafrika. Det lykkedes ham at forsvare Tysk Østafrika mod britiske, belgiske og portugisiske tropper, og det var den eneste koloni i Afrika, som ikke blev taget af fjenden, til trods for, at fjenden var overlegen både talmæssigt og i udrustning. Han kæmpede frem til 1918 og kapitulerede nogle dage efter kejserens abdikation, efter at han netop var marcheret ind i den engelske koloni Nyasaland (Malawi). Efterretningen om krigens slutning og det tyske nederlag nåede ham først via en britisk forhandler. Han havde ikke længere kommunikationsmulighed med Tyskland.
Da han kom tilbage til Tyskland, støttede han Gustav Noskes bestræbelser. I Hamborg marcherede han ind med sit Korps Lettow, efter at spartakistoprøret var slået ned, og blev divisionskommandør i Brigade Ehrhardt, ledet af korvetkaptajnen Hermann Ehrhardt.
Under Weimartiden skrev han en række bøger som Heia Safari! og krævede tilbagelevering af de tyske kolonier. Fra 1929 til 1930 var han medlem af Rigsdagen for DNVP, (det Tysknationale Folkeparti). Da han døde i Hamborg i 1964 rejste flere Askari hertil, for at vise deres general den sidste ære.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |