Partisan (våben)

I dag er Partisan (våben) et emne af stor relevans og interesse i samfundet. I lang tid har Partisan (våben) været genstand for undersøgelse og debat inden for forskellige felter og discipliner. Dens betydning ligger i dens direkte indvirkning på folks daglige liv, såvel som dens indflydelse på politiske, kulturelle, økonomiske og sociale sfærer. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver relateret til Partisan (våben), analysere dens udvikling over tid og dens relevans i dag. Derudover vil vi reflektere over mulige udfordringer og muligheder, som Partisan (våben) giver i den aktuelle kontekst. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at give et samlet syn på Partisan (våben) og dets betydning i nutidens samfund.

For alternative betydninger, se Partisan. (Se også artikler, som begynder med Partisan)

En partisan er et kombineret hug- og stik-våben, der adskiller sig fra en hellebard ved i stedet for kroge ved klingens fod at have et par spidser.

Partisanen blev udvikled i Italien i 1300-tallet (oksetungepartisan).

Siden 1500-tallet har partisaner to symmetrisk udformede 'vinger' og blev brugt som paradevåben og senere som distinktionstegn for infanteriets officerer.

Efter 1600 blev klingen kortere og vingerne mere pompøse (espontonpartisaner).^[1]

I Danmark var der på Fyn en våbenfabrik i Brobyværk ved Odense Å, hvor man fremstillede partisaner.

Noter

1. ^ Olle Cederlöf: Våbnenes historie - Fra Antikken til slutningen af 1800-tallet. På dansk ved Th. Møller. Odense 1971.