Parlamentarisk republik

Denne artikel vil behandle emnet Parlamentarisk republik, som har været af stor interesse og relevans i forskellige sammenhænge gennem historien. Siden sin oprindelse har Parlamentarisk republik vakt nysgerrighed og debat blandt eksperter og fans og genereret endeløse teorier, undersøgelser og forskning, der søger fuldt ud at forstå dets betydning og indvirkning på samfundet. I årenes løb har Parlamentarisk republik spillet en fundamental rolle på forskellige områder, fra kultur og kunst til videnskab og teknologi, og efterladt et uudsletteligt præg på menneskeheden. I denne forstand er det essentielt at analysere og reflektere over Parlamentarisk republik, dets mange facetter og dets indflydelse på den moderne verden.

Oversigt over parlamentariske lande i verden: Lande med parlamentarisk republik og præsident med begrænset magt er vist med orange, med parlamentarisk republik og stærk præsident med lyseblå samt konstitutionelle monarkier med rød farve.

En parlamentarisk republik er en form for republik, der styres af en regering underlagt et parlamentarisk system, hvilket vil sige, at der ikke er nogen klar magtadskillelse mellem den udøvende og den lovgivende magt. Der findes forskellige varianter af den parlamentariske republik. De fleste har en klar adskillelse mellem statsoverhovedet og regeringschefen, hvor regeringschefen har den reelle magt som i et konstitutionelt monarki. Andre har sammensmeltet de to roller, nogenlunde som i et præsidentielt system.

I det førstnævnte af de ovennævnte tilfælde er arrangementet med den udøvende magt anderledes end i de fleste andre parlamentariske eller semipræsidentielle republikker, som skelner mellem statsoverhovedet (normalt kaldet "præsident") fra regeringschefen (normalt kaldet "premierminister", "kansler" eller lignende), hvor sidstnævnte er underkastet parlamentets tillid og ikke nødvendigvis sidder i en fastlagt periode, mens statsoverhovedet ikke er underlagt en tilsvarende afhængighed af parlamentet; samtidig kan de største magtbeføjelser være tildelt enten den ene eller den anden af disse to roller.

Liste over nuværende parlamentariske republikker

Land Tidligere styreform Årstal for indførelse af parlamentarisk republik Statsoverhovedet vælges ved
Albanien Albanien Etpartistat 1991 Parlamentet, ved flertal
Østrig Østrig Etpartistat 1955 Direkte, to valgrunder
Bangladesh Bangladesh Præsidentiel republik

(Commonwealth-nation)

1971 Parlamentet
Botswana Botswana Britisk protektorat (Protektoratet Bechuanaland) 1966 Parlamentet
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina Etpartistat (Del af Jugoslavien) 1991 Direkte, to valgrunder
Bulgarien Bulgarien Etpartistat 1989 Direkte, to valgrunder
Kap Verde Kap Verde Portugisisk koloni 1975 Direkte
Kroatien Kroatien Semipræsidentiel republik 2000 Direkte, to valgrunder
Tjekkiet Tjekkiet Etpartistat (Del af Tjekkoslovakiet) 1993 Parlamentet, ved flertal
Dominica Dominica Britisk oversøisk territorium 1978 Parlamentet, ved flertal
Østtimor Østtimor Militærjunta (Besat af Indonesien) 1999 Direkte, to valgrunder
Estland Estland Konstitutionelt monarki (Del of det Russiske Kejserrige) 1918 Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Etiopien Etiopien Etpartistat 1991 Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Finland Finland Konstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserrige) 1919 Direkte, to valgrunder
Tyskland Tyskland Etpartistat 1949 Føderal forsamling (Parlament og statsdelegerede), ved absolut flertal
Grækenland Grækenland Militærjunta; konstitutionelt monarki 1975 Parlamentet, ved flertal
Haiti Haiti Etpartistat 1860 Parlamentet, ved flertal
Ungarn Ungarn Etpartistat 1990 Parlamentet, ved absolut flertal
Island Island Tidligere en del af Danmark – konstitutionelt monarki 1944 Direkte, ved overførbar afstemning
Indien Indien Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land) 1950 Parlamentet og statslige lovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
Irak Irak Etpartistat 2005 Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Irland Irland Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land) 1936 Direkte, ved enkelt overførbar afstemning
Israel Israel Protektorat (Del af mandatområdet i Palæstina) 1948 Parlamentet, ved flertal
Italien Italien Konstitutionelt monarki 1946 Parlamentet, ved flertal
Kiribati Kiribati Protektorat 1979 Borgerne
Kirgisistan Kirgisistan Præsidentiel republik 2010 Parlamentet
Letland Letland Konstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserdømme) 1918 Parlamentet
Libanon Libanon Protektorat (Det franske mandatområde) 1941 Parlamentet
Litauen Litauen Konstitutionelt monarki (del af det Russiske Kejserdømme) 1918 Direkte, to valgrunder
Nordmakedonien Makedonien Etpartistat (Del af Jugoslavien) 1991 Direkte, to valgrunder
Malta Malta Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land) 1974 Parlamentet, ved flertal
Marshalløerne Marshalløerne UN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands) 1979 Parlamentet
Mauritius Mauritius Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land) 1992 Parlamentet, ved flertal
Mikronesien Micronesien UN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands) 1986 Parlamentet
Mongoliet Mongoliet Etpartistat 1949 Direkte
Montenegro Montenegro Etpartistat (Del af Jugoslavien) 1992 Direkte, to valgrunder
Nauru Nauru Australsk formynderskabsområde 1968 Parlamentet
Pakistan Pakistan Præsidentielt og semipræsidentielt system og konstitutionelt monarki (Commonwealth-land) 1956–1958, 1973–1978, 1988–1999, 2010–nu[1] Parlamentet og statslovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
Polen Polen Etpartistat 1990 Direkte, to valgrunder
Portugal Portugal Etpartistat (overgået fra militærjunta) 1976 Direkte, to valgrunder
Samoa Samoa New Zealand-territorium 2007 Parlamentet
Serbien Serbien Etpartistat (Del af Jugoslavien) 1991 Direkte, to valgrunder
Singapore Singapore Konstitutionelt monarki (Del af Malaysia) 1965 Direkte, to valgrunder
Slovakiet Slovakiet Etpartistat (Del af Tjekkoslovakiet) 1993 Parlamentet (før 1999)

Direkte, to valgrunder (efter 1999)

Slovenien Slovenien Etpartistat (Del af Jugoslavien) 1991 Direkte, to valgrunder
Sydafrika Sydafrika Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land) 1961 Parlamentet, flertal
Surinam Surinam Etparti-militærdiktatur 1987 Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Schweiz Schweiz Militærjunta (Besat af Frankrig) 1802 Parliamentet
Trinidad og Tobago Trinidad og Tobago Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land) 1976 Parlamentet
Tyrkiet Tyrkiet Konstitutionelt monarki (Osmanniske Rige) 1923 Direkte (efter 2007, tidligere af parlamentet)
Vanuatu Vanuatu Britisk-Fransk kondominat (Ny Hebriderne) 1980 Parlamentet og regionale rådspræsidenter, ved flertal

  • ↑ A. I Bangladesh overtager et forretningsministerium magten i tre måneder i forbindelse med parlamentsvalg. Forretningsministeriet har forsæde af en øverste rådgiver (den seneste retspræsident, der er fratrådt) og en gruppe neutrale rådgivere uden for partierne valgt bredt i samfundet. I denne periode har præsidenten jurisdiktion over Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Det præsidentielle system blev etableret i landet mellem 1975 og 1991.
  • ↑ B. De tre baltiske stater var parlamentariske republikker efter deres uafhængighedserklæringer fra det Russiske Kejserdømme i 1918, men blev alle besat af Sovjetunionen i 1940. Efter at have genvundet deres uafhængighed i 1991 har alle tre lande genskabt deres parlamentariske demokratier.
  • ↑ C. Hvad angår de tidligere vesttyske stater, herunder det tidligere Vestberlin, er den tidligere etpartistat Nazi-Tyskland, men for de nye bundeslande og det tidligere Østberlin er det Østtyskland. Bemærk, at Tysklands genforening fandt sted 3. oktober 1990, da de fem genetablerede stater i Østtyskland blev forenet med Bundesrepublikken Tyskland, og Berlin blev samlet i én bystat. Derfor er det denne dag, der gælder for hele Tyskland, selv om området i det tidligere Østtyskland ikke var en del af denne republik før 1990.
  • ↑ D. Irlands statsoverhoveder fra 1936 til 1949
  • ↑ E. Hvis der ikke opnås flertal, fortsætter de to kandidater med højeste stemmetal til udpegelse af et råd udpeget af regionsråd samt af parlamentet, som i Frankrigs Tredje Republik.
  • ↑ F. Der er hverken en premierminister eller en præsident i Schweiz. Præsidenten for den Schweiziske Konføderation er blot en primus inter pares i Forbundsrådet, det syv mand store udøvende råd, der udgør regeringen samt statsoverhovedet i Schweiz.

Noter

  1. ^ Kiran Khalid (2010-04-09). "Pakistan lawmakers approve weakening of presidential powers". CNN.com. Hentet 2012-02-07.