I dagens verden er POP3 et problem, der bliver ved med at vinde relevans i samfundet. POP3 har længe fanget interessen hos mennesker i alle aldre og kulturelle baggrunde. Hvad enten det er for dets imponerende teknologiske fremskridt, dets kontroversielle politiske beslutninger eller dets innovative kunstneriske forslag, holder POP3 aldrig op med at overraske og skabe debat. POP3 har gennem årene været et tilbagevendende emne i medierne og har vakt interesse hos forskere og akademikere fra forskellige discipliner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af POP3, analysere dens indflydelse i dag og de mulige konsekvenser, det kan have i fremtiden.
| Lag | Lagnavn | IP bårne/relaterede (har RFC) |
|---|---|---|
| 7 | Program | HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP... |
| 6 | Præsentation | AFP... |
| 5 | Session | RPC, NetBIOS... |
| 4 | Transport | TCP, UDP, RTP... |
| 3 | Netværk | IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP... |
| 2 | Datalink | Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44... |
| 1 | Fysisk | V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX... |
POP3 står for Post Office Protocol version 3
(PostKontorProtokol version 3)
POP3 bruges til at hente post fra en e-mail server til ens egen computer gennem TCP/IP-protokollen. At hente post på denne måde kaldes populært at poppe sin konto.
POP3, SMTP og IMAP virker alle gennem en internet-forbindelse.
POP3 er en hent-protokol (klienten henter data fra serveren), hvorimod SMTP er en send-protokol (klienten sender data til serveren uden at blive forespurgt).
En stor forskel mellem SMTP og POP3 er, at SMTP ikke kræver nogen form for identifikation såsom brugernavn og kodeord. Dette gør SMTP ubrugelig til at hente beskeder.
POP3 virker over TCP-porten 110.