I dagens verden har Pär Lagerkvist fået uovertruffen relevans. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets relevans i historien, er Pär Lagerkvist et emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Pär Lagerkvist sat et uudsletteligt præg på menneskeheden. I denne artikel vil vi udforske i detaljer alle aspekter relateret til Pär Lagerkvist, og søge at forstå dens betydning og betydning i forskellige sammenhænge. Gennem en dybdegående analyse og et kritisk blik håber vi at kunne kaste lys over Pär Lagerkvist og dets implikationer i nutidens samfund.
Pär Lagerkvist | |
---|---|
![]() 1950 | |
Personlig information | |
Født | Pär Fabian Lagerkvist ![]() 23. maj 1891 ![]() Växjö, Sverige ![]() |
Død | 11. juli 1974 (83 år) ![]() Danderyd, Sverige ![]() |
Gravsted | Lidingö församlings kyrkogård ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefæller | Karen Sørensen (fra 1916), Elaine Lagerkvist (fra 1925) ![]() |
Børn | Bengt Lagerkvist, Ulf Lagerkvist ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1911) ![]() |
Medlem af | Svenska Akademien ![]() |
Beskæftigelse | Essayist, selvbiograf, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, digter ![]() |
Fagområde | Litteratur ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Grand Prix littéraire de la Ville de Paris (1956), De Nios Stora Pris (1928), Bellmanprisen (1945), Nobelprisen i litteratur (1951), æresdoktor ved Göteborgs Universitet (1941) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
![]() |
Nobelprisen i litteratur 1951 |
Pär Lagerkvist (født 23. maj 1891, død 11. juli 1974) var en svensk forfatter og digter, der især er kendt for romanerne Dværgen (1944), Det evige smil (1920), Barabbas (1950) og erindringsbogen Gæst hos virkeligheden (1925). I 1916 udkom hans gennembrudsværk digtsamlingen Ångest, der er båret af en stærk ekspressionisme og temaer som uro, angst og livets absurditet optager ham. Under indtryk af tidens ekstreme strømninger i 1930'erne engagerede han sig i en kritisk humanisme, der kommer til udtryk i Bøddelen (1933). Han beskæftiger sig gerne med livets store spørgsmål, det ensomme menneskes søgen efter en mening eller en Gud.
En række af hans værker foreligger udgivet i serien Gyldendals Tranebøger: Barabbas (T 97), Dværgen (T 157), Bøddelen (T 180), Gæst hos virkeligheden (T 198) og Det evige smil (T 242).
Spire |