Overborgmester

I dag er Overborgmester blevet et emne af generel interesse, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden sin fremkomst har Overborgmester været genstand for debatter, forskning og analyser inden for forskellige områder som videnskab, kultur, politik og samfund. Dette fænomen har genereret en række konsekvenser, der har påvirket den måde, folk opfatter og nærmer sig Overborgmester i deres daglige liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Overborgmester og dets relevans i den aktuelle kontekst, hvilket giver en detaljeret og udtømmende analyse, der giver læseren mulighed for bedre at forstå dette fænomen og dets implikationer i nutidens samfund.

Hvad handler artiklen om?. Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Husk at skrive det indlysende. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Overborgmester kendes i Danmark kun fra Københavns Kommune, hvor man har haft en sådan stilling siden 1938. Overborgmesteren i København er den øverste politiske chef, og er født formand for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.

Det fastslås i Styrelsesloven, at kommunens øverste politiske leder benævnes overborgmester, hvilket gør det muligt, at de politiske ledere af forvaltningsområderne benævnes borgmestre.

Titlen overborgmester kendes også fra andre landes større byer; bl.a. Tyskland.

Se også

• Borgmestre i Københavns Kommune
• Berlins borgmestre, hvor man benyttede titlen Oberbürgermeister fra 1809