Ortogonalitet
I dagens artikel skal vi dykke ned i Ortogonalitet, et emne der har vakt mange menneskers interesse i de senere år. Siden dets fremkomst har Ortogonalitet fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans, hvilket har skabt debatter og kontroverser på forskellige områder. Efterhånden som Ortogonalitet fortsætter med at udvikle sig, er det afgørende at forstå dets indvirkning på vores samfund, og hvordan vi kan tilpasse os de ændringer, det medfører. I denne artikel vil vi udforske de mest relevante aspekter af Ortogonalitet, fra dens oprindelse til dens indflydelse i nutidens verden, og analysere de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne.
Ortogonalitet er et begreb med anvendelser indenfor matematik. At to linjer er ortogonale betyder, at de står vinkelret på hinanden. I matematikken siger man, at to vektorer er ortogonale, hvis deres indre produkt er nul. I planet R² og rummet R³ er det indre produkt typisk underforstået at være prikproduktet, så her kaldes to vektorer v og w ortogonale, hvis v • w = 0. På grund af egenskaberne ved prikproduktet svarer dette til, at vektorerne står i 90 graders vinkel med hinanden, hvilket med et dansk ord kaldes vinkelret. Derfor hører man tit ordet vinkelret brugt som et synonym for ortogonal; også mht. andre indre produkter, og også brugt om vektorer, der ikke er de traditionelle talpar.
Hvis B = {v1, v2, ..., vn} er en basis for et euklidiske vektorrum V, kaldes B en ortogonalbasis, hvis alle vektorene i B er indbyrdes ortogonale. Dvs. ⟨vi, vj⟩ = 0 for alle i ≠ j.
Se også
 | Spire Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |