Omløbstid

I dag er Omløbstid et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Med sin relevans i vores nuværende samfund har Omløbstid nået et niveau af betydning, der rækker ud over blot at være et modefænomen. Gennem årene har det udviklet sig og blevet et omdrejningspunkt for diskussion og interesse på forskellige områder. Fra dens indflydelse på teknologi til dens indflydelse på populærkulturen, har Omløbstid vist sig at være et emne, der er værd at udforske i dybden for at forstå dets sande rækkevidde og relevans i dag. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af ​​Omløbstid for bedre at forstå dens indflydelse og betydning i vores daglige liv.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (april 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.

Der findes forskellige typer omløbstid afhængig af, hviket referencepunkt, man benytter: Tropisk (jævndøgnpunkter), siderisk (fiksstjernerne), anomalistisk (perihelion) og ekliptisk (knuder) omløbstid. Af de seks baneparametre der índgår i beskrivelsen af en omløbsbane, kan den sideriske omløbstid T bruges til at fastlægge størrelsen af omløbsbanen.

Se Jorden for et eksempel på de forskellige omløbstider for det samme himmellegeme.

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.