I dagens artikel skal vi tale om Nuvistor, et emne der uden tvivl har skabt interesse og kontroverser i nyere tid. Nuvistor er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed, da det påvirker forskellige aspekter af vores daglige liv. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Nuvistor, fra dens historie og udvikling til dens indflydelse på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge mulige løsninger og alternativer til at løse udfordringerne forbundet med Nuvistor. Til sidst vil vi se på, hvordan Nuvistor har påvirket verden i dag, og hvad vi kan forvente i fremtiden.
En nuvistor er et miniature elektronrør annonceret af RCA i 1959. De fleste nuvistorer er grundlæggende fingerbølformet, men noget mindre end et fingerbøl, og meget mindre end datidens konventionelle elektronrør, næsten på størrelse af diskrete transistorhuse. Trioder og nogle få tetroder blev produceret. Nuvistorer er lavet af metal og keramik. Det at lave nuvistorer kræver specialudstyr, hvor det meste værktøj er placeret i vakuum - og nuvistorer bliver konstrueret heri.[1]
Nuvistorer er blandt de højest ydende småsignal radiofrekvens elektronrør. Nuvistorer har fremragende VHF- og UHF-ydelse – i forhold til datidens andre elektronrør – plus lavt støjtal, og var meget anvendt i 1960'erne i fjernsyn, radiomodtagere og hi-fi-udstyr i primært radiofrekvensdelen og oscilloskoper. Nuvistorer konkurrerede med faststofrevolutionen (fx transistorer). RCA stoppede med at anvende nuvistorer i deres fjernsynstunere i slutningen af 1971.
De fleste nuvistorer er beregnet til at blive isat en sokkel. En del nuvistorer har lange tilledninger som typisk loddes fast.
En berømt nuvistoranvendelse var i Ampex MR-70, en dyr studio båndoptager hvor alle forstærkertrinnene var baserede på nuvistorer. En anden begrænset nuvistoranvendelse var i datidens studio mikrofoner; AKG/Norelco C12a, som bl.a. anvendte nuvistortrioden 7586. Tektronix anvendte også nuvistorer i adskillige af deres high end oscilloscoper fra 1960'erne.[2]
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |