I dagens verden er Nuklear isomer et emne, der har vakt stor interesse og debat i samfundet. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på folks daglige liv, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige kulturelle aspekter, fortsætter Nuklear isomer med at være et aktuelt emne, der fanger millioner af mennesker rundt om i verden. Gennem denne artikel vil vi gå i dybden med de mange facetter og dimensioner af Nuklear isomer, analysere dets betydning, udvikling og konsekvenser på forskellige områder.
En nuklear isomer er en metastabil tilstand af en atomkerne forårsaget af eksitation af en eller flere af dens nukleoner (protoner eller neutroner).
De første nukleare isomerer (Uran Z/Uran X2), der nu kendes som Protactiniumisotoper, blev opdaget af Otto Hahn i 1921.
Grundstoffet Hafnium, der er opkaldt efter København har også nukleare isomerer. Den nukleare isomer 178m2Hf besidder en forbavsende høj excitationsenergi for en isomer med relativ lang halveringstid, og det har ført til spekulationer om at udnytte denne energi, 1,33 gigajoule, svarende til sprængkraften af 317 kg TNT, per gram af denne isomer.
I 2013 blev der opdaget flere nukleare isomer tilstande i bismuth-212. Disse nukleare isomer tilstande er blevet testet til brug i et slags genopladeligt atombatteri ved GSI-laboratoriet i den tyske by Darmstadt.[1][2][3]