Novalis
I denne artikel skal vi analysere og diskutere Novalis, et emne der har skabt stor interesse og debat i dagens samfund. Fra forskellige perspektiver og tilgange vil vi behandle de mest relevante og kontroversielle aspekter relateret til Novalis, med det formål at give et komplet og detaljeret overblik over dette emne. Igennem denne artikel vil vi undersøge dens indvirkning på forskellige områder, såvel som de implikationer og konsekvenser, det medfører. Ligeledes vil vi undersøge de forskellige meninger og holdninger til sagen og tilbyde en kritisk og objektiv analyse. Gennem denne analyse sigter vi mod at tilbyde et omfattende overblik over Novalis og dets relevans i dag.
| Novalis Tysk litteratur Oplysningstiden | |
|---|---|
 Novalis efter et kobberstik af Eduard Eichens. | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Novalis  |
| Født | Georg Friedrich Philipp von Hardenberg 2. maj 1772 Wiederstedt, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Død | 25. marts 1801 (28 år) Weißenfels, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Dødsårsag | Blødning |
| Gravsted | Alter Friedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Heinrich Ulrich Erasmus von Hardenberg |
| Mor | Auguste Bernhardine von Hardenberg |
| Søskende | Carl von Hardenberg, Anton von Hardenberg, Sidonie von Hardenberg[1] |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift |
| Partner | Julie von Charpentier |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena (1790-1794), Leipzig Universitet, Universitetet i Wittenberg, Technische Universität Bergakademie Freiberg (fra 1797) |
| Elev af | Carl Christian Erhard Schmid, Abraham Gottlob Werner, Wilhelm August Lampadius |
| Beskæftigelse | Litteraturteoretiker, forfatter, filosof, digter, ingeniør, lyriker |
| Kendte værker | Hymner til natten, Heinrich von Ofterdingen[2] |
| Genre | digte |
| Bevægelse | Tysk romantisme, romantikken, Romantikens litteratur |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Novalis, pseudonym for friherre Georg Philipp Friedrich Leopold Freiherr von Hardenberg (født 2. maj 1772 i Oberwiederstedt, Sachsen, død 25. marts 1801) var en tysk digter fra den tidlige romantik. Han kaldes "romantikkens profet".
Han fik en udmærket opdragelse i det fædrene hjem og studerede i Jena (1790), hvor han sluttede venskab med Schiller og Carl Leonhard Reinhold, derpå i Leipzig, hvor han lærte Friedrich Schlegel at kende, og til sidst studerede han jura i Wittenberg (1792).
1796 forlovede han sig med den 15-årige Sophie von Kühn, som han har besunget i sine digte, men hvis romantiserede billede forskningen ikke har kunnet godkende. Efter hendes død, som rystede ham stærkt, gik han over til studiet af bjergværks-kunsten i Freiburg (1797—99); her forlovede han sig med Berghauptmann (mineingeniør) v. Charpentiers datter. Kort efter blev han udnævnt til »Amtshauptmann« (domæneforvalter) i Thüringen; men da hans fra ungdommen svagelige helbred efterhånden antog blev en akut brystsyge, kom han aldrig til at tiltræde sit embede.
Han havde allerede gjort bekendtskab med den romantiske skoles førere, brødrene Schlegel og Ludwig Tieck, og var let vundet for deres litterære ideer; han var desuden fra barndommen prædisponeret for det dybt religiøse, da forældrene hørte til brødremenigheden, og ved påvirkning af Fichtes filosofi var han draget mod mystiske og teosofiske studier.
Intet under at han med sit udprægede fantasi- og følelsesliv trods nogen romantiker lagde an på at sammensmelte livsformål, poesi, videnskab og religion, realitet og idealitet, kort sagt, blev den mest yderliggående af den romantiske skole. Dog kan hans digtning trods al sygelig overspændthed og fantastisk ubegribelighed fremvise ikke få virkelige blomster. Anerkendelse af virkeligt digtergeni forener sig med medfølelsen med hans korte, glædesløse liv.
Hans hovedværk, romanen Heinrich von Ofterdingen, skulle have været en poesiens apoteose, men forblev ufuldendt. Kun første del blev færdig, og den er med alle sine smukke enkeltheder dunkel og uforståelig. Han sværmer stadig om poesiens ideal »Den blå blomst« og får den aldrig fat; hentydningerne til anden del er nærmest uforståelige. Novalis er nattens, den mystisk-dybe nats erklærede digter. Han har besunget den i Hymnen an die Nacht (Hymner til natten), medens hans rent kristelige, dogmefri religion finder udtryk i Geistliche Lieder.
Se også
- Afsnittet om Tyskland i opslaget om romantikken.
Kilde
- Redaktør C. Behrens i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave)
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Wikiquote har materiale om Novalis
- Schloss Oberwiederstedt som rummer blandt andet Novalis' museum og International Novalis Society
- Aquarium – "Novalis im Netz" ('Novalis på nettet')
- Novalis Arkiveret 8. februar 2005 hos Wayback Machine; essay af Thomas Carlyle, 1829
- Internationale Novalis-Bibliographie 1791-2003 Arkiveret 10. juni 2007 hos Wayback Machine
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
 | Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |