I dag skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Norges Skaal, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Norges Skaal været genstand for utallige forskning og debatter. Med en historie, der går århundreder tilbage, har Norges Skaal udviklet sig og tilpasset sig samfundets skiftende behov. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Norges Skaal, fra dets mest historiske aspekter til dets implikationer i den moderne verden. Sammen med eksperter på området vil vi undersøge dets vigtigste karakteristika, udfordringer og muligheder, hvilket giver en dyb og komplet vision af Norges Skaal og dens relevans i den aktuelle kontekst.
Norges Skaal, bedre kendt som "For Norge, Kiempers Fødeland" (sangens førstelinje), er en drikkevise af den senere biskop, Johan Nordahl Brun (1745–1816). Visen blev skrevet i 1771/1772.
Indholdet blev ved udgivelsen opfattet som oprørsk mod kongemagten i helstaten Danmark-Norge; en populær myte fortæller, at den endda blev beslaglagt af politiet, da den blev forsøgt trykt i 1772. Den blev sandsynligvis første gang trykt og udgivet i 1782 i Trondheim. Daværende rektor ved Katedralskolen i Trondheim opfattede forfatteren, Nordahl Brun, som rebel, og forsøgte at opkøbe alle eksemplarer for at hindre sangens udbredelse. Han digtede endda sangen om og fik den til at udtrykke kongetroskab. Han skrev f.eks. disse linjer: "Nej den skal ej i Norge boe / Som ej er Ven og Konge troe".
Men det er ikke den version som har overlevet i Norge.[1]
"Norges Skaal" opnåede tidligt en betydelig udbredelse og popularitet, og mange kunne den udenad. Den blev ofte sunget ved selskaber. Under nationbuilding-perioden i 1800-tallet fik den uofficiel status som Norges nationalsang; Henrik Wergeland kaldte sangen "en norsk marseillaise", og brugte versefødderne i flere tekster som kunne synges til samme melodi; bl.a. fædrelandssangene "Det er min Sjel en frydfuld Trang" og "Vi ere en en Nation vi med". Sidstnævnte er den første norske fædrelandssang skrevet med tanke på børn. Teksten synges af et barn og fører en slags "dialog" med Bruns vise. Børnene synger om fædreland og frihed, og understreger at de slet ikke er kæmper, kun "en Alen lange". Til gengæld er de mange, ja, udgør en egen nation som elsker sit fædreland og vil tage vare på dets frihed. Som nationalsang blev Norges Skaal afløst af Henrik Anker Bjerregaards Sønner av Norge, også kaldet Norges "kronede nationalsang", indtil folket selv tog Bjørnsons Ja, vi elsker dette landet til sig.
| År | Sangtitel | Albumtitel | Kunstner | Pladetype | Plademærke og katalognummer |
|---|---|---|---|---|---|
| 2004 | "Norges Skaal" | Evige Asatro | Glittertind | CD | KARMA052 |