I denne artikel vil vi tage et dybdegående kig på Nikolaus Harnoncourt og dets indflydelse på nutidens samfund. Siden dens fremkomst har Nikolaus Harnoncourt genereret uendelige meninger og debatter, der er blevet et tilbagevendende samtaleemne. I de senere år har Nikolaus Harnoncourt fået endnu større relevans og har påvirket så forskellige aspekter som politik, økonomi, kultur og teknologi. Igennem disse sider vil vi udforske de forskellige vinkler, hvorfra Nikolaus Harnoncourt kan angribes, og undersøge dets implikationer og udfordringer i nutidens verden. Uden tvivl er Nikolaus Harnoncourt fortsat en anledning til refleksion og analyse, og denne artikel søger at belyse dens betydning og betydning.
Nikolaus Harnoncourt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Johann Nikolaus Harnoncourt 6. december 1929 Berlin, Tyskland |
Død | 5. marts 2016 (86 år) Sankt Georgen im Attergau, Østrig |
Statsborger i | Østrig |
Nationalitet | Østrigsk |
Far | Eberhard Harnoncourt |
Mor | Ladislaja Harnoncourt |
Søskende | Franz Harnoncourt-Unverzagt, Karl Harnoncourt, Philipp Harnoncourt |
Ægtefælle | Alice Harnoncourt (fra 1953) |
Børn | Greve Philipp de la Fontaine und d'Harnoncourt-Unverzagt, Countess Elizabeth de la Fontaine und d'Harnoncourt-Unverzagt, Greve Eberherd de la Fontaine und d'Harnoncourt-Unverzagt, Franz Harnoncourt |
Familie | Rene D'Harnoncourt (onkel) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet for Musik og Scenekunst |
Elev af | Josef Mertin, Paul Grümmer |
Medlem af | Wiener Philharmonikerne, Det europæiske akademi for videnskab og kunst, Wiener Symphoniker |
Beskæftigelse | Korleder, cellist, musikolog, dirigent, musikpædagog, gambist, skuespiller, komponist |
Fagområde | Dirigent |
Arbejdsgiver | Universität Mozarteum |
Elever | Charles Medlam |
Kendt for | Historisk opførelsespraksis |
Genre | Barokmusik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Léonie Sonnings musikpris (1993), Steiermarks Æresring, Pour le Mérite for videnskab og kunst, Pour le Mérite, Guldæresbevisning for tjenester til byen Wien med flere |
Eksterne henvisninger | |
Nikolaus Harnoncourts hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nikolaus Harnoncourt (Johann Nicolaus Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-Unverzagt; født 6. december 1929 i Berlin, død 5. marts 2016 i Wien) var en østrigsk dirigent og cellist, som voksede op i Graz i Steiermark.
Harnoncourt fik sin musikalske uddannelse i Wien og var ansat som cellist ved Wiener Symphoniker 1952–69. Samtidigt dannede han sammen med sin hustru Alice, som var en fremragende violinist, ensemblet Concentus Musicus Wien, der havde til formål at fremføre musik fra middelalder, renæssance og barok så tidskorrekt som muligt med anvendelse af originalinstrumenter.
I 1971 begyndte Nikolaus Harnoncourt med Gustav Leonhardt at indspille alle Johann Sebastian Bachs kantater. Projektet blev afsluttet i 1990.
Harnoncourt opførte musikværker med en række forskellige orkestre, som benyttede moderne instrumenter, men han havde fortsat øje for instrumenternes autenticitet. Ud over hans store anerkendelse inden for barokmusik havde han også vundet anseelse inden for wieneroperetten.
I 1972–92 underviste Harnoncourt i direktion og historiske instrumenter ved Mozarteum i Salzburg.
Harnoncourt modtog Léonie Sonnings Musikpris i 1993.