Night Ride Home

I denne artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Night Ride Home har haft på forskellige aspekter af det moderne samfund. Siden dens fremkomst har Night Ride Home genereret debatter, kontroverser og væsentlige ændringer på forskellige områder. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Night Ride Home har påvirket politik, økonomi, kultur, teknologi og andre vigtige aspekter af vores daglige liv. Derudover vil vi dykke ned i fortiden, nutiden og fremtiden for Night Ride Home for bedre at forstå dens udvikling og dens betydning i den nuværende kontekst. Denne artikel har til formål at tilbyde en omfattende og dybdegående vision af Night Ride Home, med det formål at give læseren en bredere og berigende forståelse af dette fænomen.

Night Ride Home
af Joni Mitchell
Indspillet1989-90
Udgivet19. februar 1991
GenreFolk/jazz, alternativ rock
Længde51:32 minutter
Spor10 spor Rediger på Wikidata
SprogEngelsk
UdgiverGeffen
ProducerJoni Mitchell, Larry Klein
Joni Mitchell-kronologi
← Forrige
Chalk Mark in a Rainstorm (1988)		 Night Ride Home (1991) Næste
Turbulent Indigo (1994) →

Night Ride Home er titlen på Joni Mitchells fjortende studiealbum (sekstende i alt), som blev udgivet i 1991. Det var den sidste af de fire album, hun fik udgivet på Geffen Records.

Albummet indeholdt ikke numre, der kom på hitlisterne som singler. Blandt numrene er "Cherokee Louise", der handler om en barndomsveninde, der blev udsat for seksuelle overgreb. I nummeret "Come in from the Cold" reflekterer Mitchell over barndommen i kontrast til at være midaldrende, mens titelnummeret var inspireret af en måneklar nat på Hawaii.

Numre

Alle numre er skrevet af Joni Mitchell selv med mindre andet er nævnt.

  1. "Night Ride Home" (3:21)
  2. "Passion Play (When All the Slaves Are Free)" (5:25)
  3. "Cherokee Louise" (4:32)
  4. "The Windfall (Everything for Nothing)" (5:15)
  5. "Slouching Towards Bethlehem" (6:54) – baseret på digtet "The Second Coming" af W.B. Yeats
  6. "Come in from the Cold" (7:31)
  7. "The Beat of Black Wings" (5:19)
  8. "Nothing Can Be Done" (4:53) – tekst af Mitchell, musik af Larry Klein
  9. "The Only Joy in Town" (5:11)
  10. "Ray's Dad's Cadillac" (4:33)
  11. "Two Grey Rooms" (3:57)

Musikere

På albummet spiller Joni Mitchell på guitar, keyboard, percussion, lige som hun synger. På "The Only Joy in Town" spiller hun desuden obo, billatron og omnichord. Hun suppleres af sin daværende mand Larry Klein (bas, keyboard, percussion, guitar), Vinnie Colaiuta (trommer), Michael Landau (guitar), Bill Dillon (guitar, steelguitar), Wayne Shorter (sopransaxofon) og Alex Acuña (percussion). Desuden synger Brenda Russell, David Baerwald og Karen Peris kor, mens Jeremy Lubbock stod for arrangementet og dirigerede på "Two Grey Rooms".

Cover

Forsiden af albummets cover kombinerer et fotografi af Mitchell, der er dækket af et silhuetbillede, hvor der i venstre side ses omridset af et ansigt set fra siden. Silhuetten omslutter hele coveret, så man kun ser panden, øjnene og det øverste af næse og kinder på Mitchell-fotoet, der i øvrigt et overbelyst, så huden ser meget bleg ud i kontrast til den sorte silhuet. I silhuetten lige under billedet er desuden indsat et landskab med en sø i centrum.

Hendes navn er trykt i hvidt øverst med albummets titel placeret i en mindre skriftstørrelsen nedenunder.