Niels Eriksen Banner

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Niels Eriksen Banner. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi dykke ned i de mest relevante og ukendte aspekter af dette fænomen. Gennem en detaljeret og stringent analyse vil vi forsøge at belyse Niels Eriksen Banner og dens påvirkning på forskellige områder. Langs disse linjer vil vi opdage, hvordan Niels Eriksen Banner har udviklet sig over tid, såvel som de implikationer, det har på vores samfund. Uden tvivl vil denne artikel være en uundværlig guide til at forstå vigtigheden af ​​Niels Eriksen Banner i nutidens verden.

Der er flere personer med dette navn, se Niels Banner.

Niels Eriksen Banner (død 1447) var en dansk rigsråd.

Han var en søn af hr. Erik Thomsen til Vinstrup i Sjælland, hvis hustru hed Ingerd Pedersdatter. Han arvede sin fædrenegård, til hvilken han alt skrives 1421; 1438 var han rigsråd og lensmand på Skivehus og deltog da i opstanden mod kong Erik og i kong Christoffers indkaldelse, 1442 var han lensmand på Aalborghus, som han vistnok beholdt til sin død. Året efter var han ridder; efter en, dog noget upålidelig, angivelse skal han have fået ridderslaget ved den hellige grav. Han nævnes sidste gang som levende 1447.

Hr. Niels var gift med Johanne Andersdatter Panter, der førte et spraglet panterdyr i sit våben og var af samme slægt som den fra kong Christoffer II's tid bekendte drost Laurents Jonsen. I sin ungdom blev hun voldtaget af hr. Bonde Due, der dog ægtede hende. Da hun efter hans død ægtede Niels Eriksen, blev denne ejer af hendes fædrenegård Asdal. Hun overlevede også ham i mange år, førte et stort hus og nød så stor anseelse, at hun, i alt fald efter slægtebogsangivelser, havde sæde i Rigens Råd og 1463 var "kongelig Høvedsmand" i Vendsyssel. Hun døde 1479 og blev begravet hos hr. Niels i Dueholm Klosterkirke.

Kilder