I denne artikel vil vi udforske Nicoline Tuxen, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk. Med en rig og kompleks historie er Nicoline Tuxen et interessepunkt inden for forskellige områder, fra videnskab og teknologi til kultur og samfund. I årenes løb har Nicoline Tuxen udløst betydelige debatter, kontroverser og fremskridt og spillet en afgørende rolle i den måde, vi forstår og oplever verden omkring os. Gennem denne artikel vil vi se nærmere på de forskellige facetter af Nicoline Tuxen, og udforske dens oprindelse, dens virkning og relevans i dagens verden.
Nicoline Tuxen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 14. november 1847 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 5. april 1931 (83 år) ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Gravsted | Holmens Kirkegård ![]() |
Far | Nicolai Elias Tuxen ![]() |
Søskende | Laurits Tuxen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Vilhelm Kyhn ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler ![]() |
Arbejdssted | København ![]() |
Genre | Portræt ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Bertha Nicoline Tuxen (14. november 1847 i København – 5. april 1931 på Frederiksberg) var en dansk maler og storesøster til skagensmaleren Laurits Tuxen.
Nicoline Tuxen var datter af kaptajnløjtnant, senere kommandør og direktør for Orlogsværftet Nicolai Elias Tuxen og Bertha Laura født Giødvad. Familien boede i Strandgade 27b på Christianshavn, hvor hun tegnede blomster, som hun så i haven ned til vandet[1]. Hun havde som kvinde kun mulighed for at uddanne sig til maler ved privatundervisning, idet kvinder først fik adgang til Kunstakademiet fra 1888. I 1866 var hun elev hos blomstermaleren Anthonore Christensen. Fra 1867 til 1873 var hun elev på [1]Vilhelm Kyhn's Tegne- og Maleskole for Kvinder. Hun kom også på flere rejser til Paris. Hun blev ikke gift og er begravet på Holmens Kirkegård.
Hendes værker består mest af blomsterbilleder og stilleben. Med tiden malede hun dog også portrætter af tidens kvinder. Således malede hun i 1880'erne et portræt af Ingeborg Maria Sick, der var skønlitterær forfatter og socialt engageret sygeplejerske i København, London og Paris. Hun malede også almuekvinder, som "Gamle Grethe fra Østofte" (udateret), hvor vi ser en kvinde ved spinderokken. Et af hendes portrætter, "En dame i empiredragt (en pariserinde)", 1887, blev længe tilskrevet hendes bror.[1] Nicoline Tuxens værker bærer præg af guldalderens malemåde. I en længere periode, fra 1907 til 1917, malede hun dog ikke; hun led efter sigende af depression.
1891 vandt hun den Neuhausenske Præmie og modtog 1893 Akademiets stipendium.
Hun udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1883-85, 1887-97, 1900-03 og 1919, Decemberudstillingen (i Industriforeningen) 1883 og 1885, Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888, verdensudstillingen i Chicago 1893, Kvindernes Udstilling 1895, Raadhusudstillingen 1901, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920.