Neritiske zone

Nu om dage er Neritiske zone blevet et emne med stigende interesse i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Neritiske zone fået relevant betydning på forskellige områder, fra økonomi til kultur. I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Neritiske zone på vores liv, og hvordan det har udviklet sig over tid. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi undersøge de forskellige aspekter, der gør Neritiske zone så relevant i dag. Derudover vil vi analysere dens indflydelse i forskellige sektorer, og hvordan den har ændret den måde, vi forholder os til verden omkring os.

Marine habitater
Sargassum-tang, der vokser i den neritiske zone, er mad og skjulested for småfisk.
Litorale zone Tidevandszonen Flodmundinger Tangskove Koralrev Banker Kontinentalsokler Neritiske zone Stræder Pelagiske zone Oceaniske zone Dybhavsbjerge Hydrotermiske væld Boblerev Demersale zone Bentiske zone
v d r

Den neritiske zone eller kysthavet er en relativt lavvandet del af havet over kontinentalsoklens frafald, omkring 200 meter i dybde.^[1][2] Zonen danner et relativt stabilt og vel-oplyst miljø for havliv, fra plankton og op til store fisk og koraller. Indenfor fysisk oceanografi ses zonen som værende det sted hvor havsystemet interagerer med kysten.

Henvisninger

1. ^ anon. (n.d). Ocean Regions: Blue Water - Characteristics. Available: "Archived copy". Arkiveret fra originalen 13. december 2007. Hentet 20 januar 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link). Last accessed 15 May 2014.
2. ^ Rizk, F. (n.d). MARINE ENVIRONMENT AND PRIMARY PRODUCTIVITY. Available: "Archived copy". Arkiveret fra originalen 9. november 2014. Hentet 15 maj 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link). Last accessed 15 May 2014.

Spire Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.