I denne artikel vil vi udforske virkningen af National Hockey League 2018-19 på nutidens samfund. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen har National Hockey League 2018-19 sat et uudsletteligt præg på vores historie. Vi vil analysere dens relevans i kultur, politik, økonomi og teknologi, samt dens rolle i opbygningen af individuelle og kollektive identiteter. Gennem dyb analyse vil vi forsøge at opdage, hvordan National Hockey League 2018-19 har formet og transformeret den verden, vi lever i, og hvilke perspektiver det giver os for fremtiden.
National Hockey League 2018-19 var den 102. sæson (og den 101. sæson med spil) af ishockeyligaen National Hockey League, og ligaen havde deltagelse af samme 31 hold som i den foregående sæson. Turneringen blev indledt med et grundspil, hvor hvert hold spillede 82 kampe, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Stanley Cup.
Holdene var inddelt i to konferencer med 16 hold i øst-konferencen og 15 hold i vest-konferencen. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med syv eller otte hold i hver division.
Alle hold spillede 82 grundspilskampe (41 hjemme- og 41 udekampe). Alle holdene spillede to kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hver af holdene i den modsatte konference, hvilket gav 32 kampe for holdene i vest-konferencen og 30 kampe for holdene i øst-konferencen. I øst-konferencen spillede holdene derudover:
Fire kampe (to hjemme- og to udekampe) mod hvert af de øvrige syv hold i holdets egen division (28 kampe i alt).
Tre kampe mod hvert af de otte hold i den anden division i samme konference (24 kampe i alt).
Fire eller fem kampe mod hvert af de øvrige seks eller syv andre hold i holdets egen division (26 eller 29 kampe i alt).
Tre eller fire kampe mod hvert af de syv eller otte hold i den anden division i samme konference (21 eller 24 kampe i alt).
Alle hold havde en kamppause på fem dage i løbet af januar måned.
De tre bedste hold i hver division gik videre til slutspillet om Stanley Cup. Derudover gik de to bedste hold i hver konference, der var placeret uden for top 3 i deres respektive division, videre til slutspillet på et wildcard.
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.
I de første to runder var slutspillet primært opdelt i henhold til grundspilsdivisionerne. I begge konferencer kom de to wildcard-hold fra samme division, og derfor blev det lavest rangerede wildcard-hold i hver konference flyttet til den slutspilsfjerdedel med den højst rangerede divisionsvinder, dvs. at Columbus Blue Jackets blev flyttet over i Tampa Bay Lightnings fjerdedel, mens Colorado Avalanche blev placeret i Calgary Flames' slutspilsdel.
Alle opgør spilledes bedst af syv kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2, 5 og 7, mens det lavest seedede hold spillede hjemme i kamp 3, 4 og 6. Uafgjorte kampe blev afgjort i forlænget spilletid til først scorede mål i perioder a 20 minutter med fem markspillere på hvert hold.