Narva (flod)
Denne artikel vil behandle emnet Narva (flod), som har fået stigende relevans i de senere år. Narva (flod) er et emne, der har vakt interesse hos forskere, eksperter og den brede offentlighed på grund af dets indflydelse på forskellige samfundsområder. Siden dets fremkomst har Narva (flod) genereret debatter, analyser og refleksioner omkring dets implikationer, konsekvenser og mulige løsninger. Denne artikel vil forsøge at give et omfattende overblik over Narva (flod), udforske dets oprindelse, udvikling, nuværende udfordringer og fremtidige perspektiver. Det er vigtigt at forstå vigtigheden af Narva (flod) i dag, da dets indflydelse strækker sig til områder så forskellige som teknologi, politik, kultur, økonomi og miljø.
| Narva | |
|---|---|
 Hermannslottet og Ivangorods fæstning | |
| Overblik | |
| Lande | Rusland, Estland  |
| Geografi | |
| Udspring | Peipus-søen |
- højde | 30 m.o.h. |
| Udmunding | Den Finske Bugt |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 77 km |
| Middelvandføring | 400 m³/s |
| Afvandingsareal | 56 225 km² |
| Afvandingsområde |  Estland Rusland |
Narva (estisk Narva jõgi; russisk Нарва) er en grænseflod mellem Estland og Rusland. Floden løber fra søen Peipus mod nord til den udmunder nær byen Narva-Jõesuu i Narvabugten, der er en del af Den Finske Bugt. Ved floden ligger den estiske by Narva på vestsiden, mens den russiske by Ivangorod ligger på østsiden. Floden er 75 km lang og i gennemsnit 300 meter bred og 5 meter dyb.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |