I dagens verden har N.C. Willemoes fået en hidtil uset relevans. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, politik, økonomi eller kultur, er N.C. Willemoes et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Fra sin begyndelse til i dag har N.C. Willemoes været genstand for undersøgelse, debat og kontrovers. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af N.C. Willemoes, analysere dens betydning i den aktuelle kontekst og dens indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Derudover vil vi dykke ned i dets historie, udvikling og fremtidsperspektiver med det formål grundigt at forstå relevansen af N.C. Willemoes i dag.
N.C. Willemoes | |
---|---|
![]() C. Willemoes 1911 | |
Personlig information | |
Født | 22. marts 1867 ![]() Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland ![]() |
Død | 23. november 1954 (87 år) ![]() Ribe, Danmark ![]() |
Gravsted | Ribe Ny Kirkegård ![]() |
Far | C.A. Willemoes ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Grænseforeningen ![]() |
Beskæftigelse | Redaktør ![]() |
Arbejdsgiver | Ribe Stiftstidende ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Niels Carl d'Obry Willemoes (født 22. marts 1867 i Flensborg, død 23. november 1954 i Ribe) var fra 1898 til 1937 redaktør for Ribe Stiftstidende, der var en vigtig kilde for den danske offentlighed om forholdene i Sønderjylland under det tyske styre.[1]
Han var initiativtager og idemand til Ribe Turistforening og tilskrives en stor aktie for at udvikle Ribe til en turistattraktion og i linjen med at bevare den gamle bykerne. Han var i 1920 medstifter af Grænseforeningen, hvor han i 1937 blev æresmedlem, og var aktiv i en lang række af byens organisationer.[2]
Havde d. 1. juli 1923 25 års jubilæum som redaktør på Ribe Stiftstidende[3]
Han blev udnævnt til æresborger i Ribe i 1946.[1]
I sin egenskab af formand for Ribe Turistforening, må N.C. Willemoes tage et opgør med den tyske værnemagt.
22. maj 1943 kræver den tyske værnemagt at grave tre maskingeværstandpladser nede i Riberhus Slotsbanke. Willemoes indberetter det med det samme til Nationalmuseet
18. august 1943 meddeler statsministeren, at den værnemagten har lovet ikke at udøve yderligere skade på slotsbanken
10. maj 1944 går soldaterne atter i gang med at grave i slotsbanken, for at nedkaste det opgravede jord i voldgraven. Da nyheden når Willemoes opsøger han først politimesteren og derefter de gravende soldater ved slotsbanken. Her bliver han dog nægtet adgang, men gør alligevel opmærksom på, hvad de tidligere har lovet
11. maj 1944 tyskeren beklager skaderne og lover at stoppe arbejdet og udbedre skaderne igen