Muhammad al-Mahdi
I dagens verden har Muhammad al-Mahdi fået en hidtil uset betydning. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, økonomien, videnskaben eller kulturen, indtager Muhammad al-Mahdi en fremtrædende plads i dag. Dets mange facetter og dets relevans på forskellige områder gør det til et emne af udbredt interesse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Muhammad al-Mahdi og dens indflydelse på hverdagen. Gennem dybdegående og eklektisk analyse vil vi søge at bedre forstå vigtigheden af Muhammad al-Mahdi i dag og dets potentielle implikationer for fremtiden.
 Muhammad al-Mahdī Imāmer af Tolver-Shiʿa-islam | |
|---|---|
 | |
| Rang | Tolvte tolver-imām |
| Navn | Muhammad ibn Hasan ibn ʿAlī |
| Kunya | Abū al-Qāsim[1] |
| Født | 15. shaʿbān 255 AH ≈ 29. juli 869 e.v.t. |
| Død | n/a – i okkultation[1] |
| Fødested | Sāmarrāʿ[1] |
| Begravet | n/a – i okkultation[1] |
| Levetid | Før imāmat: 5 år (255 – 260 AH) Imāmat: Okkultation (260 – nutiden AH) - Den Lille Okkultation: 70 år (260 – 329 AH) - Den Store Okkultation: ??? (329 – nutiden AH) |
| Titler |
|
| Fader | Hasan al-ʿAskarī |
| Moder | Narjis[1] |
| Børn | Ingen |
al-Sajjād · al-Bāqir · al-Sādiq | |
Muhammad ibn Hasan ibn ʿAlī (al-Mahdī) (Arabisk: الإمام محمد ابن الحسن المهدى) (født 869-872 – okkultation 941) var den tolvte og sidste imām i den shiitiske tolver-gren.
Forskellige kilder er enige om at Muhammad al-Mahdī blev født en 15. shaʿbān, men der hersker uenighed om året, som angives som henholdsvis 869, 872 eller 875. Ifølge de ældste kilder, var hans mor en umm walad, der hed Narjis.[4]
Ifølge tolver-shiismen, forsøgte Hasan al-ʿAskarī så vidt muligt at skjule det faktum, at han havde en søn, på grund af den hårde ʿabbāsidiske forfølgelse. Derfor var det kun nogle få udvalgte tilhængere som fik lov til at møde al-Mahdī. Og det er også af samme grund, at al-Mahdī gik i okkultation umiddelbart efter sin fars død i 873-74. Denne okkultation kaldtes Den Lille Okkultation (al-ghayba al-kasīra eller al-ghayba al-sughrā). Under denne periode drev Muhammad al-Mahdī sin funktion som imām via sine talsmænd. Det var igennem disse talsmænd at imāmen holdt kontakt med sine tilhængere og omverdenen. Da den sidste talsmand gik bort i 941, blev dette begyndelsen på den endelige og Store Okkultation (al-ghayba al-kubrā), hvilken ifølge tolver-shiiterne vil fortsætte indtil den tolvte imāms tilbagevenden til Dommedagen.[4]
Referencer
- ^ a b c d e f g h i j k A Brief History of The Fourteen Infallibles. Qum: Ansariyan Publications. 2004. s. 159.
- ^ al-Qurashi, Baqir Shareef (2006). The Life of Imam al-Mahdi. Qum: Ansariyan Publications. s. 40.
- ^ A Brief History of The Fourteen Infallibles. Qum: Ansariyan Publications. 2004. s. 160.
- ^ a b The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: Muhammad al-Kāʾim