Moskusokse
Nu om dage er Moskusokse et emne, der har fået stor relevans i det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Moskusokse haft en betydelig indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen og genereret debatter, diskussioner og ændringer på forskellige områder. Indflydelsen af Moskusokse er til stede i kultur, økonomi, teknologi, politik og mange andre områder, hvilket gør det til et emne af interesse for et bredt spektrum af mennesker. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Moskusokse, dets udvikling over tid og dets indvirkning på nutidens samfund. Derudover vil vi diskutere mulige fremtidige implikationer Moskusokse kan have i vores evigt skiftende verden.
| Moskusokse | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
| Familie | Bovidae (Skedehornede) |
| Underfamilie | Caprinae |
| Tribus | Ovibovini |
| Slægt | Ovibos |
| Art | O. moschatus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Ovibos moschatus Zimmermann, 1780 | |
| Kort | |
 Blå angiver områder, hvor moskusokse er blevet indført i det 20. århundrede; rød indikerer den tidligere udbredelse. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Moskusoksen (Ovibos moschatus) er et indtil 2 meter langt, skedehornet hovdyr fra arktisk Canada, samt Nord – og Østgrønland. I 1962 også indført i Vestgrønland. Dyret er indført til Dovrefjell i Norge og har derfra allerede 1971 bredt sig ind i Jämtland i Sverige.
Skulderhøjden er mellem 1,1 og 1,5 m, køerne bliver 1,35 til 2 m lange, tyrene 2 til 2,5 m. Vægt 180-410 kg, gennemsnit 285 kg (i zoo er 650 kg opnået). Dyret er kendetegnet ved en lang og tæt pels, samt brede hove og nedadbøjede, ved basen udfladede horn. Det strejfer rundt i små flokke, der, hvis de angribes, danner en kreds med kalvene i midten. Dens primære føde er polarpilens kviste og blade. Moskusoksens uld betragtes af mange som en eksklusiv vare, der forhandles til priser på 10-30 kr pr gram.
I parringstiden kan man se de store hanner på omring 350 kg løbe mod hinanden, pandebrask mod pandebrask. Det kan stå på i en halv time. Taberen går væk, for at finde en anden han at kæmpe imod.
Den danske zoolog Christian Vibe flyttede 1962 og 1963 i alt 27 kalve fra Østgrønland via Zoologisk Have i København til Kangerlussuaq i Vestgrønland. Her havde de gode vækstbetingelser, og i 1994 blev bestanden anslået til omkring 3.000.[2]
Grønlands Hjemmestyre har givet tilladelse til nedskydning af 1.000 eksemplarer om året for at holde bestanden nede. Dette er med til at give indtægter og kød til lokalbefolkningen.
Turister med tilladelse, kan nedlægge et trofæ. De er med til at holde bestanden nede. På den måde får lokale fangere penge og kød. Trofæet består af pandebrask med horn og skindet.[kilde mangler]
Der findes tre underarter af moskusoksen
- Ovibos moschatus moschatus
- Ovibos moschatus niphoecus
- Ovibos moschatus wardi
Kilder
- ^ "Ovibos moschatus". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-19.
- ^ Clausen, Bjarne (1994), "Udflytning af moskusokser", Tidsskriftet Grønland, ISSN 0017-4556
