Moldoviske SSR

I denne artikel vil vi undersøge virkningen og indflydelsen af ​​Moldoviske SSR på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Moldoviske SSR fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden og har fået en fremtrædende plads i populærkulturen. Moldoviske SSR har gennem årene demonstreret sin evne til at forme meninger, inspirere bevægelser og udfordre etablerede normer. I denne forstand er det afgørende nøje at undersøge, hvordan Moldoviske SSR har bidraget til samfundets udvikling i forskellige aspekter, fra politik og økonomi til den kunstneriske sfære og individuelle udtryk. Denne artikel har til formål at kaste lys over den grundlæggende rolle, Moldoviske SSR har spillet i vores daglige liv, og dens indflydelse på den måde, vi opfatter verden omkring os.

Moldoviske SSR Република Советикэ Сочиалистэ Молдовеняскэ Republica Sovietică Socialistă Moldovenească (moldovisk) Молдавская Советская Социалистическая Республика (russisk)
Unionsrepublik
1940–1991
Flag Nationalvåben
Moldovinske SSR (rød) USSR (lyserød)
Hovedstad	Chişinău/Kishinev
Sprog	Russisk og moldovisk (de-facto)
Regeringsform	Republik
Historisk periode	1. verdenskrig
• Oprettelse	28. juni 1940
• Selvstyre	27. august 1991
Befolkning
• Anslået 1989	4.337.600
Efterfulgte Efterfulgt af Kongeriget Rumænien Moldavinsk ASSR Moldova Transnistrien Gagausien

Den Moldoviske sovjetsocialistiske republik var en unionsrepublik i Sovjetunionen i 1940-91.

Republiken blev oprettet 2. august 1940, da størstedelen af Bessarabien, som for nylig var blevet annekteret fra Rumænien, blev slået sammen med den Moldoviske ASSR, der lå øst for floden Prut. Landets befolkning var c. 70% rumænsktalende med ukrainske og russiske mindretal. Hovedstaden var Chișinău.

I årene 1950-52 var Leonid Bresjnev det moldoviske kommunistpartis førstesekretær.

Den 27. august 1991 blev landet selvstændigt under navnet Republikken Moldova.

Se også

• Moldavien