Mikkelsdag

I den følgende artikel vil vi analysere i detaljer vigtigheden af ​​Mikkelsdag i den aktuelle kontekst. Mikkelsdag er blevet et emne af stor relevans i det moderne samfund, der genererer debatter, modstridende meninger og endeløse konsekvenser på forskellige områder. Gennem historien har Mikkelsdag vist sig at være en afgørende faktor i menneskehedens udvikling, hvilket har indflydelse på kulturelle, sociale, politiske og økonomiske aspekter. I denne forstand er det afgørende at forstå vigtigheden af ​​Mikkelsdag og dens indvirkning på den moderne verden. Gennem en kritisk og analytisk tilgang vil vi udforske de forskellige dimensioner af Mikkelsdag og dets relevans i den aktuelle kontekst, med det formål at give en omfattende vision om dette emne af almen interesse.

De fire ærkeengle: Gabriel, Mikael, Uriel og Rafael.

Mikkelsdag, tidligere også kaldet Michaëlis, var tidligere en dansk helligdag til ære for ærkeenglen Mikael og alle englene. Den fejredes den 29. september. Man holdt høstfest, og kirkerne pyntedes til gudstjeneste med høstens korn og frugter. Indtil helligdagsreformen af 1770 var mikkelsdag i Danmark en helligdag.[1]

Aftenen før mikkelsdag hedder mikkelsaften, og denne aften indtager man traditionelt kommenskringler og mjød.[2][3] Det er en tradition, at fejringen af helligdage indledes aftenen før på de såkaldte helligaftener.[4]

I Tyskland hedder dagens brød Michaelibrot.[5] Det er ikke kringler, men et madbrød.

Mikkelsdag (michaëlisdag) som fest for ærkeenglen Michael (de frommes skytshelgen) og andre engle blev fastlagt til den 29. september af pave Gelasius 1. i året 493, hvilket er indvielsesdagen for Michaëliskirken ved Via Salaria i Rom. Denne årlige festdag højtideligholdes af den romerskkatolske kirke, den anglikanske kirke og nogle protestantiske kirker. Østkirken fejrer michaëlisdag den 8. november, og i det gamle Byzans kunne fejringen, alt efter kirke, ligge på den 18. juni, 27. oktober og 10. december.

I Egypten falder michaëlisdag den 12. november, og derudover tilbeder kopterne Skt. Michael hver den 12. i en måned, især den 12. juni, hvor vandstanden i Nilen plejer at stige.[6]

I Danmark var mikkelsdag den 29. september siden middelalderen kendt som terminsdag ved betaling af tiende til kirken samt som ejerskiftedag ved høstens afslutning. Endvidere fejredes dagen med spisning af gåsesteg (lysegilde) og var indledningen til aftensæde i vintermånederne, hvor man sad sammen og arbejdede ved lys.[7] Mikkelsdag har været en årlig markedsdag[8] og dagen for mikkelsgilde eller mikmusgilde.[9][10]

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Mikkelsdag. Opslag på natmus.dk, besøgt 15. januar 2022.
  2. ^ 28. september – Mikkelsaften. Festbogen.dk, besøgt 15. januar 2022.
  3. ^ "Mjødbrygning. Opslag på biavl.net, besøgt 15. janaur 2022". Arkiveret fra originalen 29. november 2021. Hentet 15. januar 2022.
  4. ^ https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/den-danske-ordbog/storebededagsaften/
  5. ^ Michaelibrot | BRIGITTE.de
  6. ^ Erzengel Michael – Wikipedia
  7. ^ aftensæde | lex.dk – Den Store Danske
  8. ^ Døllefjelde | lex.dk – Den Store Danske
  9. ^ høstskikke - Læs om de folkelige traditioner - lex.dk
  10. ^ Mikkelsdag var høstfest - dag
KristendomSpire
Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.