Mikhail Bakhtin
I denne artikel ønsker vi at dykke ned i den fascinerende verden af Mikhail Bakhtin. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har dette emne fanget opmærksomhed og interesse hos mennesker rundt om i verden. Med en række forskellige tilgange og perspektiver har Mikhail Bakhtin sat et betydeligt præg på forskellige områder, fra videnskab til populærkultur. Igennem disse sider vil vi udforske de forskellige aspekter, der gør Mikhail Bakhtin til et så relevant og spændende emne, analysere dets indvirkning og overveje dets betydning i den aktuelle kontekst.
| Mikhail Bakhtin Samtidsfilosofi | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. november 1895  Orjol, Orjol oblast, Rusland |
| Død | 7. marts 1975 (79 år) Moskva, Rusland |
| Gravsted | Vvedenskoje Kirkegård |
| Nationalitet |  Sovjetisk |
| Bopæl | Rusland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Sankt Petersborgs Statsuniversitet |
| Elev af | Aleksander Thomson |
| Beskæftigelse | Litteraturhistoriker, sprogforsker, litteraturforsker, kunstteoretiker, forfatter, litteraturkritiker, filosof |
| Fagområde | Filosofi |
| Arbejdsgiver | Mordovisk Statsuniversitet |
| Kendte værker | Sproglig polyfoni |
| Bevægelse | Vestlig filosofi |
| Påvirket af | Russisk religiøs filosofi, Vjačeslav Ivanovič Ivanov, Aleksander Aleksandrovitj Mejer, Immanuel Kant, Friedrich Nietzsche med flere |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mikhail Mikhajlovitj Bakhtin (russisk: Михаи́л Миха́йлович Бахти́н, tr. Mikhaíl Mikhájlovitj Bakhtín eller Bachtin[1];født 17. november 1895. død 7. marts 1975) var en russisk litterat og semiotiker. Han brugte det meste af sit liv i eksil i Kazakhstan, fordi hans teorier ikke behagede det stalinistiske regime. Hans særdeles originale syn på litteratur og sprog har siden fundet bred anvendelse i vestlig post-moderne teori. Blandt hans vigtige ideer er ideen om at sproglige tegn nødvendigvis er dialogiske og polyfone – det vil sige at deres betydning opstår i et spændingsfelt af de stemmer der har brugt ordet igennem tiden og som stadig klinger i ordet. Denne indsigt brugte han til at forstå hvordan romaner er opbygget af mange andre stemmer end bare forfatterens, et fænomen som Bakhtin kaldte heteroglossia. I beskrivelsen af litterære genrer brugte han også begrebet "kronotop" til at beskrive den forestillingsverden i et nexus af imaginært tid, sted og sociale forhold i hvilken romaner udspiller sig. I sine vigtigste værker analyserede han Dostojevskijs og Rabelais' romaner, i sin analyse af Rabelais gjorde han brug af begrebet "karnevalsk" (carnevalesque) til at beskrive de ofte groteske litterære universer .[2][3]
På dansk er i 2006 udkommet Rum, tid & historie.[4]
Henvisninger
- ^ Bachtin eller Bakhtin
- ^ Mikhail Bakhtin i Den Store Danske Encyklopædi
- ^ Bachtinselskabet
- ^ Mikhail Bakhtin (12. september 2006), Rum, tid & historie, Aarhus, ISBN 978-87-7955-049-0, Wikidata Q106474517
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire Denne biografi af en filosof er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
