Migræne

Denne artikel vil behandle et emne, der i øjeblikket har skabt stor interesse på grund af dets indvirkning på forskellige områder. Migræne har vakt nysgerrighed hos eksperter og personer, der er interesserede i emnet, da dets relevans ikke går ubemærket hen. Gennem artiklen vil der blive analyseret forskellige perspektiver og relevante undersøgelser, der har bidraget til en dybere forståelse af vigtigheden af ​​Migræne. Ligeledes vil mulige løsninger eller anbefalinger blive undersøgt for at imødegå de implikationer, som dette problem medfører. På denne måde er det håbet at tilbyde en omfattende og berigende vision af Migræne, så læserne kan forstå dens omfang og potentielle indvirkning på det nuværende samfund.

Migræne
Klassifikation
Information
NavnMigræne
Medicinsk fagområdeneuromedicin Rediger på Wikidata
Genetisk associationTRPM8, MEF2D, MMP17, FHL5, ASTN2, MARCH4, PRDM16, PHACTR1, LRP1 Rediger på Wikidata
SKSDG43
ICD-10G43
OMIM157300,
157300 Rediger på Wikidata
DiseasesDB31876,
4693 Rediger på Wikidata
MedlinePlus000709 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM346,
346.9,
346.90,
346.80 Rediger på Wikidata
Patientplusmigraine-pro Rediger på Wikidata
MeSHD008881 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Migræneterapi i det gamle Ægypten

Migræne (via fransk migraine og latin hemicrania [1][2] fra oldgræsk ἡμικρανία, hemikranía,[3] af ἡμι- hemi- halvt[3] og κρανίον kranion kranium[3])  er en neurologisk sygdom, der kendetegnes ved periodisk tilbagevendende anfald af kraftig ensidig pulserende hovedpine.

Et anfald kan fremkaldes af mange forskellige påvirkninger.[4] Mange kvinder oplever migræneanfald omkring menstruationen. Andre finder, at der er en sammenhæng mellem visse fødevarer (f.eks. ost, kaffe og rødvin) og migræne.[kilde mangler] De biogene aminer tyramin og phenylethylamin kan udløse anfald hos dem, der er disponerede, mens andre ikke reagerer på disse to stoffer. Stress, skarpt lys og vejrskift anses også som mulige påvirkere.[kilde mangler]

Der er tale om en meget udbredt sygdom, der rammer 12-28 % af befolkning på et tidspunkt i livet. Studier viser, at udbredelsen af migræne rammer 6-15 % af voksne mænd og 14-35 % af voksne kvinder[5]. Ydermere konstateres det, at 4-5 % af børn under 12 år lider af migræne.[6]

Klassifikation

Migræne ledsages af forskellige symptomer så som kvalme, opkastninger, lysfølsomhed, lydfølsomhed, duftfølsomhed, tale- og synsforstyrrelser. Desuden kan afkræftelse af kroppen forekomme. Sygdommen typologiseres efter symptomerne. Hovedtyperne er migræne med og uden aura, hvor aura betegner en forudfornemnelse for, at et anfald er under optræk.

  • Migræne uden aura (almindelig migræne) varer som regel 4 – 72 timer, hvis anfaldet ikke behandles. Smerterne er oftest moderate til stærke. De bliver værre, hvis man bevæger sig, f.eks. går op ad en trappe. Ofte følges hovedpinen af kvalme og/eller opkastninger, og patienten kan være ekstra følsom overfor lys, lyd eller dufte.
  • Migræne med aura (klassisk migræne) forvarsles ½ – 1 time inden hovedpinen begynder af forskellige former for syns-, føle- eller taleforstyrrelser, men forvarslet kan også have andre former. Auraen forsvinder helt igen efter ½ – 1 time. Hovedpinen og følgesymptomerne er som for migræne uden aura.
    • Hemiplegisk migrænes aura er forbundet med halvsidig afkræftelse eller ligefrem lammelse af kroppen. Den forekommer som: 
      • FHM = Familiær Hemiplegisk Migræne, hvor sygdommen ligger i en families gener. 
      • SHM = Sporadisk Hemiplegisk Migræne, hvor kun et enkelt individ rammes[7].
    • Basilaris-migræne rammer hovedsageligt børn og unge. Navnet skyldes, at basilaris-migrænens symptomer: uklar tale, svimmelhed, kvalme, opkastning og sågar kortvarig bevidstløshed, er relateret til den del af hjernen, der forsynes med blod af pulsåren Arteria Basilaris. Sygdommen forkortes på engelsk BAM = Basilar Artery Migraine[8].

The International Headache Society udgiver en detaljeret klassifikation af hovedpine, herunder migræne.[9]

Migrænemedicin

Dette afsnit bør udvides.



Non-farmakologisk:

Der foretages en registrering af anfald og provokerende faktorer, herunder med også registrering af medicin forbrug. Sidstnævnte sker dels men henblik medicin overforbrug. Desuden er patient edukation i migræne ofte anvendt. Dette for at patienten anerkender tilstanden og som psykologisk behandling.

Farmakologisk behandling:

Som del i den farmakologiske behandling kan der gives en anfaldsbehandling og en forebyggende (profylaktisk) behandling.

Anfaldsbehandlingen beror mindske de symptomer, der måtte opstå i forbindelse med et migræne anfald. Den profylaktiske behandling gives typiske ved svært invaliderende tilfælde eller anfald, der ikke responderer tilfredsstillende på behandlingen.


Et studie fra 2017, som har både CGRP og receptoren for CGRP som mål i en ny migrænemedicin, bestående af monoklonale antistoffer, har vist lovende resultater i behandlingen af visse former for migræne.[10][11]


Se også

Ekstern henvisning

Kilder

  1. ^ Lewis, C.T. & Short, C. (1879). A Latin dictionary founded on Andrews' edition of Freund's Latin dictionary. Oxford: Clarendon Press.
  2. ^ Saalfeld, G.A.E.A. (1884). Tensaurus Italograecus. Ausführliches historisch-kritisches Wörterbuch der Griechischen Lehn- und Fremdwörter im Lateinischen. Wien: Druck und Verlag von Carl Gerold's Sohn, Buchhändler der Kaiserl. Akademie der Wissenschaften.
  3. ^ a b c Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.
  4. ^ Ouch: 10 Odd Causes of Headaches. LiveScience 2013
  5. ^ L.J. Stovner, J.A. Zwart, K. Hagen, et al. "Epidemiology of headache in Europe". Eur J Neurol 2006; s. 333-45
  6. ^ M.J. Mortimer, J. Kay, A. Jaron: "Epidemiology of headache and childhood migraine in an urban general practice using ad hoc, Vahlquist and IHS criteria". Dev Med Child Neurol 1992; s. 1095-1101
  7. ^ Migrænens mysterier – Region H
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. juni 2010. Hentet 9. maj 2010.
  9. ^ "The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition (beta version)". Cephalalgia. 33 (9): 629-808. 1. juli 2017. doi:10.1177/0333102413485658. Hentet 8. december 2017 – via SAGE Journals.
  10. ^ "A Controlled Trial of Erenumab for Episodic Migraine". New England Journal of Medicine. 377 (22): 2123-2132. 30. november 2017. doi:10.1056/NEJMoa1705848. PMID 29171821. Hentet 8. december 2017 – via Taylor and Francis+NEJM.
  11. ^ These Groundbreaking Migraine Prevention Drugs Just Smashed Clinical Trials. ScienceAlert 2017
SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.