Mejser
I den følgende artikel vil Mejser blive grebet an fra forskellige perspektiver med det formål at udforske dets forskellige facetter og dykke ned i dets relevans i forskellige sammenhænge. Mejser vil blive analyseret ud fra en historisk, sociologisk og kulturel tilgang, med henblik på at belyse dets betydning og indflydelse på nutidens samfund. Derudover vil der blive tilbudt et panoramabillede af de forskellige meninger og debatter, der kredser om Mejser, med det formål at skabe en kritisk og berigende refleksion. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutiden, har denne artikel til formål at give et omfattende og fuldstændigt kig på Mejser, der inviterer læseren til at uddybe sin forståelse og påskønnelse.
| Mejser | |
|---|---|
.jpg) Topmejse (Lophophanes cristatus) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
| Familie | Paridae Vigors, 1825 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mejser (Paridae) er en familie af små, rastløse fugle med ret stort hoved og et kort, men kraftigt næb. Flere arter har mangefarvede fjerdragter. Mejserne er oftest stand- eller strejffugle.
De fleste mejser er hulerugere og er derfor afhængige af hule træer eller andre huller som f.eks musehuller. Topmejsen udhugger selv sit redehul i trøsket træ.
Der er stor konkurrence blandt de hulerugende fugle om et redehul. Derfor begynder mejserne at yngle meget tidligt om foråret for at få et forspring i forhold til andre hulerugende fugle. Musvitten kan f.eks. høres synge allerede fra januar.
De lever både af dyrisk og vegetabilsk føde. Om sommeren æder de insekter, mens de om vinteren især lever af frø.
Om vinteren ses tit blandede mejseflokke, der består af flere forskellige mejsearter. Ofte ses også andre småfugle, f.eks. fuglekonge og træløber.
Udbredelse
Mejserne er især udbredt i skovområder på den nordlige halvkugle. En del arter findes dog i Asien og Afrika. De mangler helt fra Australien og Mellem- og Sydamerika.
I Danmark forekommer seks mejsearter. To af dem, topmejse og sortmejse, har bredt sig i Danmark i 1800-tallet, da nåleskovsplantager blev almindelige.
Slægter
Tidligere blev alle de danske mejser henregnet til slægten Parus (halemejse, pungmejse og skægmejse tilhører ikke mejsefamilien). Nye analyser af fuglenes DNA har dog vist, at de bør inddeles i flere små slægter.
- Poecile (15 arter, fx sumpmejse)
- Periparus (6 arter, fx sortmejse)
- Lophophanes (2 arter, fx topmejse)
- Parus (26 arter, fx musvit)
- Cyanistes (3 arter, fx blåmejse)
Desuden findes tre andre slægter med i alt syv arter, der er udbredt i enten Nordamerika eller Asien.
|
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder og henvisninger
- Roger Peterson m.fl. Europas Fugle, 7. udgave, Gads Forlag 1985. ISBN 87-12-23403-6.
- Hans Meltofte, Jon Fjeldså, Fuglene i Danmark, Gyldendal, 2002. ISBN 87-00-48446-6.
- Hvass, Hans, Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 87-12-02276-4.
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). .
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.