I dag er May-Britt Moser et emne, der bliver ved med at skabe interesse og debat i samfundet. Fra sin oprindelse til i dag har May-Britt Moser indtaget en fremtrædende plads i historien og har påvirket forskellige aspekter af kultur, politik, teknologi og dagligdag. Gennem årene er det blevet et emne for undersøgelse og refleksion for akademikere, forskere og fagfolk fra forskellige discipliner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til May-Britt Moser, fra dets indvirkning på samfundet til dets mulige konsekvenser for fremtiden.
May-Britt Moser | |
---|---|
![]() May-Britt Moser. (Foto: Henrik Fjørtoft / NTNU Komm.avd.) | |
Personlig information | |
Født | 4. januar 1963 (62 år) Fosnavåg |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Trondheim ![]() |
Ægtefælle | Edvard Moser (1985-2016) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet |
Elev af | John O'Keefe ![]() |
Medlem af | Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, National Academy of Sciences (fra 2014), Academia Europaea (fra 2011), Norges Tekniske Vitenskapsakademi med flere ![]() |
Beskæftigelse | Professor, forsker, psykolog, hjerneforsker ![]() |
Forskningsområde | Neurovidenskab |
Arbejdsgiver | Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, Universitetet i Oslo ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i medicin 2014 |
Information med symbolet ![]() |
![]() |
Nobelprisen i fysiologi eller medicin 2014 |
May-Britt Moser (født 4. januar 1963 i Fosnavåg) er en norsk psykolog og professor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), hvor hun er leder for Senter for nevrale nettverk ved det medicinske fakultet.[1] Hun modtog i 2014 Nobelprisen i medicin sammen med sin ægtefælle Edvard Moser og deres faglige mentor John O'Keefe, der lagde grunden til den forskning, som de fik prisen for.[2]
Moser er uddannet i psykologi (cand.psychol.) fra Universitetet i Oslo. Hendes doktorgrad[3] i neurofysiologi fra 1995 ved Universitetet i Oslo var vejledet af Per Andersen. I 1996 blev hun førsteamanuensis i biologisk psykologi ved NTNU og i 2000 professor i neurovidenskab. Hun har særlig bidraget indenfor studiet af hippocampus, med særlig vækt på hukommelse og evne til rumlig orientering.
I 2005 opåede hun og ægtefællen, der dengang arbejdede på Senter for hukommelsesbiologi (CBM), et gennembrud i parrets forskning[4], da de påviste en hidtil ukendt type nervecelle i hjernen kaldet gittercelle. Denne type celler er vigtige for stedsansen og evnen til at orientere os i et landskap.[5] Moser-ægteparrets forskning kan bidrage til at forklare, hvorledes hukommelse skabes i hjernen, og hvorfor minder om hændelser ofte involverer associationer til rum, gade eller landskab som mindet er forbundet med.[6]
Moser blev i 2014 som den første norske kvinde valgt ind som foreign associate i det amerikanske videnskabsakademi National Academy of Sciences.[7] Hun er også medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.[8]
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |