I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Max Tau, udforske dens forskellige facetter, dens udvikling over tid og dens indflydelse på nutidens samfund. Fra sin oprindelse til sine seneste anvendelser har Max Tau efterladt et uudsletteligt præg på områder så forskellige som videnskab, kultur, teknologi og politik. Gennem de næste linjer vil vi analysere dets mest relevante aspekter i dybden, optrevle dets mysterier og opdage dets relevans i dag. Gør dig klar til at fordybe dig i en spændende rejse gennem Max Tau, et emne, der ikke vil efterlade nogen ligeglade.
Max Tau | |
---|---|
![]() Litografi af Emil Stumpp, 1929 | |
Personlig information | |
Født | Max Tau 19. januar 1897 Bytom, Tyske Kejserrige |
Død | 13. marts 1976 (79 år) Oslo, Norge |
Søskende | Fritz Tau ![]() |
Ægtefælle | Tove Filseth (fra 1944) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Christian-Albrechts-Universität ![]() |
Medlem af | Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung ![]() |
Beskæftigelse | Humanist, filosof, digter |
Aktive år | 1928-1976 |
Arbejdsgiver | Aschehoug ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (1967), Schlesierschild, Tyske frimurers kulturpris (1966), Lessing-Ring (1966), Den tyske boghandels fredspris (1950) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Max Tau (født 19. januar 1897, død 13. marts 1976) var en tysk-norsk humanist, filosof og digter.
Efter at have aflagt doktorgrad i filosofi var han virksom som forlagsredaktør i Berlin og havde en central rolle i udgivelsen af norske forfattere på tysk. Tau, som havde jødisk baggrund, emigrerede i 1938 til Norge og måtte i 1942 flygte til Sverige, hvor han fik norsk statsborgerskab af den norske ambassade. Han flyttede tilbage til Norge i 1945 og arbejdede frem til sin død som forlagsredaktør hos Tanum og Aschehoug. Han udførte et stort arbejde med at fremme forståelsen mellem Vesttyskland og Norge, og grundlagde Norsk-Tysk Selskab, og havde en vigtig rolle i at gøre nyere tysk litteratur kendt i Skandinavien. Taus egne bøger og værker var præget af hans humanistiske syn og venskab med Albert Schweitzer og tematiserede jødisk-kristen forsoning, fred mellem nationer og forståelse mellem generationer. Tau var den første modtager af de tyske boghandleres fredspris i 1950 og har fået en række andre udmærkelser.
I 1970 modtog Tau Sonningprisen for sit "europæiske engagement".