Emnet for Mathildeprisen er et emne, der har skabt debat og interesse i lang tid. Fra sin oprindelse til sin relevans i dag har Mathildeprisen været genstand for undersøgelse, analyse og diskussion inden for forskellige vidensområder. Med samfundets udvikling og teknologiske fremskridt har rollen som Mathildeprisen fået nye dimensioner og har fået forskellige betydninger. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Mathildeprisen og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i det videnskabelige område er Mathildeprisen fortsat et spændende emne, der fortjener at blive udforsket i dybden.
Mathildeprisen tildeles for arbejde for gennemførelsen af den fulde retslige og faktiske ligestilling mellem kvinder og mænd. Den er opkaldt efter Danmarks første kvindesagskvinde Mathilde Fibiger.
I statutterne hedder det mere udførligt at Dansk Kvindesamfunds Mathilde gives til kvinder, mænd, organisationer, virksomheder og andre, der på afgørende måde arbejder for gennemførelsen af den fulde retslige og faktiske ligestilling mellem kvinder og mænd.
Den første Mathilde blev den 7. december 1970 overrakt folketingsmedlem Grethe Philip for et spørgsmål i Folketinget om følgerne for den nordiske kvindes faktiske og retlige ligestilling ved Danmarks eventuelle indtræden i Fællesmarkedet. Forespørgslen resulterede i, at Folketinget nedsatte et udvalg til at behandle spørgsmålet.
Mathildeprisen fandtes oprindeligt som både positiv og negativ pris. Øv-Mathilden er tildelt bl.a. Knud Lundberg.