I denne artikel vil vi undersøge emnet Martin Buber i dybden, undersøge dets oprindelse, dets indvirkning på det moderne samfund og dets relevans i forskellige områder af dagligdagen. For bedre at forstå dette fænomen, vil vi dykke ned i dets historie, analysere forskellige perspektiver og give en stemme til eksperter på området. Igennem disse sider inviterer jeg læseren til at reflektere over Martin Buber fra forskellige perspektiver og stille spørgsmålstegn ved deres egne forudfattede ideer om det. Jeg håber, at denne artikel viser sig at være en kilde til viden og inspiration, og at den bidrager til at berige dialogen omkring Martin Buber.
Martin Buber Samtidsfilosofi | |
---|---|
![]() 1940'erne | |
Personlig information | |
Født | 8. februar 1878 ![]() Wien, Østrig ![]() |
Død | 13. juni 1965 (87 år) ![]() Jerusalem, Kongeriget Juda/Hasmonæerne/Romersk Palæstina/Byzantinske Rige/Tidlig islamisk periode i Palæstina/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Mamluk Sultanate/Osmanniske Rige/Besat fjendeterritoriumsadministration/Mandatområdet i Palæstina/Israel/Jordan/Staten Palæstina ![]() |
Gravsted | Har HaMenuchot ![]() |
Ægtefælle | Paula Buber (1907-1958) ![]() |
Barn | Rafael Buber ![]() |
Familie | Nelly Braude-Buber (halvsøster på faders side), Salomon Buber (bedstefar) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Leipzig Universitet, Wien Universitet, Universität Zürich ![]() |
Medlem af | Der Kraal, Brit Shalom, Israel Academy of Sciences and Humanities, American Academy of Arts and Sciences (fra 1961), Bayerische Akademie der Schönen Künste ![]() |
Beskæftigelse | Pædagog, teolog, zionist, universitetsunderviser, eksistentialist, bibeloversætter, litteraturredaktør, oversætter, forfatter, filosof med flere ![]() |
Fagområde | Ontologi, uddannelsessystem, filosofi, oversættelse, litteratur med flere ![]() |
Arbejdsgiver | Det hebraiske universitet i Jerusalem, Johann Wolfgang Goethe-Universität, Die Welt (1901-1902) ![]() |
Arbejdssted | Jerusalem ![]() |
Kendte værker | A Land of Two Peoples[1], Die Schrift, Jeg og Du ![]() |
Bevægelse | Vestlig filosofi ![]() |
Påvirket af | Israel Baal Szem Tow, Søren Kierkegaard, Otto Weininger, Immanuel Kant, Friedrich Nietzsche med flere ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresborger af Jerusalem, æresdoktor ved Sorbonne (1958), Goetheplakette der Stadt Frankfurt am Main (1958), Den tyske boghandels fredspris (1953), æresdoktor ved Det hebraiske universitet i Jerusalem (1953) med flere ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Martin Buber (født 8. februar 1878, død 13. juni 1965) var en østrigskfødt mystiker og jødisk filosof og teolog.
Buber blev født ind i en ortodoks jødisk familie og blev tidligt optaget af jødedom og mysticisme[2], og han blev en del af zionistbevægelsen. Senere forlod han Østrig og emigrerede til Israel, hvor han levede til sin død. Buber oversatte blandt andet den hebræiske bibel til tysk og var kendt som en stor fortaler for hebræisk humanisme[3].
Buber var efter eget udsagn ikke interesseret i ideer, men i menneskets mulighed for at indgå i et forhold til gud og få en direkte oplevelse af gud[4]. Bubers senere teologi er især kendt for den såkaldte "dialogteori", som i sidste ende handler om at opnå en sådan kontakt til Gud[5]. Ifølge denne teori er der to grundord i verden: "Jeg-du" og "Jeg-det", hvor Jeg-Du’et indebærer et forhold til Gud.
I enhver sætning, hvor den, der udtaler sætningen, beskriver noget (fx: Han er en høj mand), har vi at gøre med "Jeg-det". Det er et subjekt, der betragter et objekt. Der er en "jeg-det"-relation mellem mennesker og alle andre genstande i verden. Når en læge snakker med en patient, må lægen fx bruge sin faglige, medicinske ekspertise. Han/hun måler måske blodtrykket på patienten, tager vedkommendes temperatur eller noget helt tredje.
Når to mennesker snakker med hinanden, er det ikke en relation, men et forhold, der opstår, og der skabes et såkaldt intersubjektivt rum. Som når lægen taler med patienten som et andet menneske og ikke blot som en ting. Det er ikke længere et subjekt, der betragter et objekt, men der er to subjekter, der fører en fælles samtale. De åbner for sig selv, og lader den anden komme ind i deres subjektive rum, dvs. der skabes et intersubjektivt rum (mellem de to personer). I dette forhold åbner menneskene sig samtidig for en kontakt med Gud[5] og bliver dus med det guddommelige.
Martin Buber: Jeg og Du. Forord Henning Eichberg. København: Reitzel. ISBN 9788741228198
![]() |