I dagens verden er Marie Sandholt et emne, der har fået betydelig relevans inden for forskellige studieretninger. Uanset om det er på det videnskabelige, kulturelle, historiske eller sociale område, har Marie Sandholt fanget opmærksomheden hos både akademikere, eksperter og entusiaster. Dens indvirkning strækker sig over tid og omfatter en bred vifte af perspektiver, fra det individuelle til det kollektive, og tillader således en dyb og reflekterende analyse af dens betydning og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter og tilgange af Marie Sandholt med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette emne, der er så relevant i dag.
Marie Sandholt | |
---|---|
![]() Selvportræt fra 1913 | |
Personlig information | |
Født | 22. marts 1872 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 24. september 1942 (70 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Christian Krohg, Viggo Pedersen ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler, keramiker ![]() |
Elever | Kay Christensen ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Anna Marie Louise Sandholt (født 22. marts 1872 i København; død 24. september 1942 i København) var en dansk kunstmaler. Hun var datter af læge, senere kommunelæge Peter Boll Wivet Sandholt og Lovise Victoria Aagaard.[1][2]
Marie Sandholt arbejdede oftest med landskabsmaleri, figurmaleri og portrætter. Landskaberne og malerierne af træer udførte hun ude i det fri direkte over for motivet. Her arbejdede hun med de skiftende belysninger på naturalistisk vis med både oliefarver på lærreder og med akvarel på papir til videre bearbejdninger som oliemalerier derhjemme senere.[3]
I hendes menneskeskildringer kan ses en større udvikling fra det naturalistiske til det mere fri arbejde med farve og lys, som i Selvportræt 1913.[5] Særlig kendt i offentligheden er nok hendes skildring af moderen med børnene i maleriet Moderglæde 1902, som tilhører ARoS.[6] Moderen og de fire mindre børn i sengen indgår i en dynamisk cirkel-/spiralkomposition. Maleriet var udstillet på Kvindemuseet i 2001, på udstillingen "Kvindens rum - kvindens rammer".[6]
|