Margrete Fredkulla

I denne artikel vil vi udforske emnet Margrete Fredkulla fra forskellige perspektiver for at tilbyde en komplet og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag. Vi vil analysere dens oprindelse, de aktuelle relaterede tendenser, de forskellige tilgange, der findes i denne henseende, og dens indvirkning på samfundet. De praktiske og teoretiske implikationer af Margrete Fredkulla vil også blive undersøgt, såvel som dets relevans på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Gennem en dybdegående analyse håber vi at give vores læsere en dybere og mere nuanceret forståelse af Margrete Fredkulla og tilskynde til konstruktiv dialog omkring dette emne.

Margrete Fredkulla
Personlig information
Født1080 Rediger på Wikidata
Død1100-tallet Rediger på Wikidata
FarInge den ældre Rediger på Wikidata
MorHelena af Sverige Rediger på Wikidata
SøskendePrinsesse Kristina af Sverige,
Katarina Ingesdotter,
Ragvald Ingesson Rediger på Wikidata
ÆgtefællerMagnus Barfod (fra 1101),
Niels af Danmark (fra 1105) Rediger på Wikidata
BørnMagnus den Stærke,
Inge Nielson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Kongerne Erik Ejegod, Magnus Barfod af Norge og Inge Stenkilsson af Sverige.

Margrete Fredkulla eller Margret i Norge og Margareta i Sverige, (død 1130) var en svensk prinsesse, datter af Inge Stenkilsson, som ofte kaldes for Inge den Ældre.

Efter en strid mellem Inge Stenkilsson og den norske konge Magnus Barfod sluttede fredsforhandlingerne med, at Margrete blev bortgiftet til Magnus Barfod i 1101. På grund af denne begivenhed fik hun i islandske kilder tilnavnet "Fredkulla" (= fredskvinde). [1] "Hun ble sendt østfra Svitjod til Norge med et gævt følge," skrev Snorri Sturluson i Magnus Barfods saga.

Magnus Barfod døde i et slag i Irland år 1103, kun to år efter brylluppet. Det indgik i fredsslutningen i 1101, at Magnus skulle gifte sig med Inges datter Margrete, samtidig som hun fik Dalsland, det omstridte landskab og krigens årsag, som medgift. Men ægteskabet var barnløst, og Dalsland blev derfor aldrig norsk. [2]

I 1105 giftede hun sig med Niels af Danmark, den yngste af kong Svend Estridsens sønner. Niels var dansk konge fra 1104 til sin død i 1134. Som regent var han svag, men lod sig lede af sin kloge gemal Margrete Fredkulla.

Margrete Fredkullas omfattende planer for at sikre freden drejede sig fremfor alt om giftermål mellem hendes slægtninge og danske kongeætlinger. Således ægtede Harald Kesja hendes steddatter Ragnhild, og hans søn Bjørn Jernside ægtede Margretes lillesøster Katrine. Særlig betydning fik Knud Lavards ægteskab med hendes søsterdatter Ingeborg, og hans fætter Henrik Skadelårs giftermål med hendes brordatter Ingerid. Margrete gav hver af disse unge piger noget af sit fædrenegods i udstyr, så Knud og Henrik fik udstrakte besiddelser i Sverige.[3]

Med Niels fik Margrete følgende børn:

Anetavle

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. ? Ulf Tostesson ?
 
 
 
 
 
 
 
8. Rangvald den Gamle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. ? Ingebrog ?
 
 
 
 
 
 
 
4. Stenkil
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Njal Finnsson af Skjalgesætten
 
 
 
 
 
 
 
9. Astrid Njalsdotter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Gunhild Halvdansdatter
 
 
 
 
 
 
 
2. Inge Stenkilsson den Ældre
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Oluf Skotkonung
 
 
 
 
 
 
 
10. Emund den Gamle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Edla af Venden
 
 
 
 
 
 
 
5. N.N. (Emundsdatter)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Margrete Fredkulla
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
6. Sigtorn? eller Ingvar?
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Helena
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Noter

  1. ^ Margrete Fredkulla, ca. 1080-1130
  2. ^ Magnus 3. Olavsson Berrføtt – Norsk biografisk leksikon
  3. ^ A. Ved hellig Knuds lidelse – heimskringla.no
Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Dronning Bodil Ulvhild