I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Marcus Antonius Creticus. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Marcus Antonius Creticus været et emne af konstant interesse og debat. Gennem historien har Marcus Antonius Creticus spillet en afgørende rolle i menneskers liv, idet den har påvirket den måde, vi tænker, opfører os og forholder os til verden omkring os. Gennem en udtømmende og detaljeret analyse vil denne artikel søge at kaste lys over forskellige aspekter af Marcus Antonius Creticus og give læseren en komplet og berigende vision af dette emne af væsentlig relevans i dag.
Marcus Antonius Creticus Den Senere Romerske Republik | |
---|---|
Født | 100-tallet f.v.t. ![]() |
Død | 71 f.v.t., 71 f.v.t. ![]() Kreta, Grækenland ![]() |
Far | Marcus Antonius Orator ![]() |
Mor | anonyma ![]() |
Søskende | Gaius Antonius Hybrida, Antonia ![]() |
Ægtefæller | Numitoria, Julia ![]() |
Børn | Lucius Antonius, Antonia, Gajus Antonius, Marcus Antonius ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Oldtids romersk politker, Oldromersk millitærstab ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Marcus Antonius Creticus (død 72/71 f.Kr.), var en romersk politiker af Antonius-slægten i den sene romerske republik. Han er bedst kendt for sin mislykkede karriere som piratjæger og for at være far til generalen Marcus Antonius.
Creticus var søn af den berømte orator Marcus Antonius. Han havde en søster ved navn Antonia og en yngre bror ved navn Gaius Antonius Hybrida.
Han blev valgt til prætor i 74 f.Kr. og modtog en ekstraordinær opdrag, svarende til den, der syv år senere i 67 f.Kr. blev givet til triumviren Pompejus af den Lex Gabinia, og som hans far havde haft tre årtier før i 102 f.Kr., at rydde Middelhavet for piraternes trussel, og derved bistå de igangværende kampe mod kong Mithridates 6. af Pontus. Creticus mislykkedes ikke kun i opgaven, men plyndrede endda de provinser, han skulle beskytte mod plyndring.[1] Han angreb kretenserne, som havde indgået en alliance med piraterne, men led et totalt nederlag, og de fleste af hans skibe blev sænket.[2] Diodorus Siculus beretter, at han kun reddede sig selv ved at indgå en skamfuld traktat.[3] På grund af dette nederlag fik han på hånende vis cognomenet Creticus, som betyder "erobreren af Kreta ", men også "menneske lavet af kridt", når det oversættes fra latin. Han døde kort efter (72-71 f.Kr.) på Kreta. De fleste historikere er enige om hans griskhed og inkompetence,[2] men krønikeskriveren Plutarch beskriver ham som en venlig, ærlig og generøs mand.[4]
Antonius var gift med en kvinde ved navn Numitoria, en datter af Quintus Numitorius Pullus, men man kender ingen børn. Bagefter giftede han sig med Julia, med hvem han fik tre sønner: Marcus Antonius (triumviren), Gajus Antonius og Lucius Antonius, samt en datter ved navn Antonia.