I dagens verden er Maharashtra blevet et emne af stigende betydning og interesse for forskellige områder af samfundet. Både på det personlige og faglige plan spiller Maharashtra en grundlæggende rolle i udviklingen og udviklingen af mennesker og fællesskaber. Gennem historien har Maharashtra været genstand for undersøgelse, debat og analyse, og dens indflydelse strækker sig til flere discipliner, fra videnskab og teknologi til kunst og kultur. I denne artikel vil vi i dybden undersøge virkningen af Maharashtra på nutidens samfund, idet vi behandler dets implikationer, anvendelser og udfordringer fra forskellige perspektiver. Derudover vil vi undersøge, hvordan Maharashtra har formet den måde, vi tænker, handler og forholder os til verden omkring os, og hvordan dens fortsatte udvikling fortsætter med at påvirke vores liv på væsentlige måder.
Maharashtra er en delstat i det vestlige Indien. Dens hovedstad er Mumbai, Indiens økonomiske kraftcenter. Der var 96.752.247 indbyggere ifølge en folketælling i 2001.
Delstaten blev dannet 1. maj 1960 for at tilfredsstille kravet fra den største sproggruppe i staten, de marathi-talende, om deres egen stat. Delstaten Bombay, som var blevet udvidet i 1956 for at omfatte marathi- og gujarati-talende områder fra Hyderabad og Madya Pradesh, blev delt i de to stater Maharashtra og Gujarat efter de talte hovedsprog.
Maharashtra grænser op til Goa og Karnataka mod syd, Andhra Pradesh mod sydøst, Gujarat, Dadra og Nagar Haveli, og Madhya Pradesh mod nord, Chhattisgarh mod øst, og Det Arabiske Hav mod vest.
Større byer: Mumbai, Thane, Ulhasnagar, Bhiwandi, Ratnagiri, Chiplun, Jalgaon, Dhulia, Bhusawal, Pune, Ahmadnagar, Sholapur, Nasik, Sangli, Kolhapur, Aurangabad, Nagpur.