Lycopodium
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Lycopodium, udforske dens oprindelse, dens indflydelse på nutidens samfund og dens relevans på forskellige områder. Fra dens begyndelse til nutiden har Lycopodium spillet en fundamental rolle i menneskehedens historie, og har påvirket både kulturelt og teknologisk. Langs disse linjer vil vi analysere i dybden dens udvikling, dens implikationer og hvordan den har formet vores måde at forstå verden på. Derudover vil vi dykke ned i dets mulige fremtidige implikationer og tilbyde en bred og kompleks vision af dette spændende fænomen, der fortsætter med at fange millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden.
| Lycopodium | |
|---|---|
 Lycopodium clavatum | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Lycopodiophyta (Ulvefodsplanter) |
| Klasse | Lycopodiopsida (Ulvefod-klassen) |
| Orden | Lycopodiales (Ulvefod-ordenen) |
| Familie | Lycopodiaceae (Ulvefod-familien) |
| Slægt | Lycopodium |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ulvefod (Lycopodium) er en af flere slægter i Ulvefod-familien (Lycopodiaceae). Ulvefod hører til blandt de mest primitive af alle Karplanter og formerer sig ved sporer. De er jordboende eller epifyttiske. Slægten har i alt ca. 200 arter hvoraf ca. 40 er udbredt over store dele af verdenen i tempereret til tropisk klima – i troperne forekommer de dog i bjergegne.
Den sporebærende plante er regelmæssigt forgrenet, og den består af en krybende jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del med talrige, tætsiddende og spiralstillede, bittesmå blade der nærmest kan ligne visse typer mos eller har en en overfladisk lighed med planten Revling (men ulvefod er ikke beslægtet med nogen af disse). Sporer dannes på blade samlet i kølleformede strobili, og der, hvor de spirer, dannes der enten en tvekønnet, masse med fotosyntese eller nogle underjordiske, forgrenede organer, som opsøger symbiose med en svamp. På disse over- eller underjordiske organer dannes der ægceller og fritsvømmende sædceller. Efter befrugtning dannes den sporebærende generation.
Adskiller sig fra Huperzia ved de føromtalte strobili, de lange krybende jordstængler og er generelt mere spinkel end Huperzia.
Pr. 2016 er slægten delt op i flere, herunder Spinulum, hvortil regnes fremradet ulvefod, der således hedder Spinulum annotium.[1] [2]
| Arter i Danmark |
- Almindelig ulvefod (Lycopodium clavatum)
- Femradet ulvefod (Lycopodium annotinum)
kilder
- ^ Hassler, Michael & Schmitt, Bernd (november 2019), "Spinulum", Checklist of Ferns and Lycophytes of the World, 8.11, arkiveret fra originalen 2. september 2017, hentet 2019-12-09
- ^ PPG I (2016). "A community-derived classification for extant lycophytes and ferns". Journal of Systematics and Evolution. 54 (6): 563-603. doi:10.1111/jse.12229.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
 | Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |