I dagens verden er Ludwig Drescher et emne, der vækker stor interesse og debat. Uanset om det er på akademiske, faglige eller personlige områder, er Ludwig Drescher blevet et relevant og aktuelt emne. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Ludwig Drescher genereret en bred vifte af meninger og perspektiver. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Ludwig Drescher, fra dets historiske baggrund til dets indflydelse på populærkulturen. Derudover vil vi diskutere de implikationer og udfordringer, som Ludwig Drescher repræsenterer i forskellige sammenhænge, samt mulige løsninger og tilgange til at løse dem. Tag med os på denne tur gennem den fascinerende verden af Ludwig Drescher!
Ludwig Drescher | |
---|---|
Født | 21. juli 1881 ![]() Sønderborg, Danmark ![]() |
Død | 14. juli 1917 (35 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Dødsårsag | Lungebetændelse ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldtræner, fodboldspiller ![]() |
Deltog i | Sommer-OL 1908, Sommer-OL 1912 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ludwig Drescher (født 21. juli 1881 i Sønderborg (daværende Tyskland), død 14 juli 1917 i København) var en dansk fodboldspiller (målmand). Han spillede fire kampe for Danmarks fodboldlandshold, og var med til at vinde en sølvmedalje under de olympiske lege i 1908. Han spillede hele sin seniorkarriere hos Kjøbenhavns Boldklub (KB), med hvem han i 1913 vandt det danske fodboldmesterskab.
Drescher var født i Sønderborg, som dengang hørte under det tyske kejserrige, men som syv-årig flyttede han og familien til Danmark. Han deltog trods at han stadig var tysk statsborger i Danmarks første officielle landskamp ved OL 1908 i London.[1] Han spillede alle tre kampe i den olympiske fodboldturnering i 1908, hvor Danmark vandt sølvmedaljer.[2] Han spillede sin fjerde og sidste landskamp i maj 1910 hvor Danmark spillede sin første landskamp på hjemmebane. Kampen blev afviklet på Frederiksberg nærmere betegnet på Sankt Markus Allé dér hvor Forum ligger i dag. Modstanderen var England, og danskerne vandt med 2-1.
Han havde været aktuel i OL-sammenhæng allerede ved de olympiske mellemlege 1906, men han havde sammen med brødrene Kristian og Einar Middelboe karantæne, efter at Drescher havde meldt afbud til nogle internationale kampe i protest mod udtagelserne. DBU idømte alle tre et års karantæne. I protest mod afgørelsen stillede KB ikke op for DBU 1905/06.
Drescher blev dansk statsborger 26. februar 1910. Han havde da boet i Danmark siden 1888.
Drescher blev dog atter udtaget til det danske fodboldlandshold, der deltog ved OL 1912 i Stockholm, men da Sophus Hansen havde overtaget rollen som førstemålmand, kom han ikke på banen og spillede og modtog derfor efter datidens regler ikke nogen medalje, selvom Danmark også i 1912 vandt sølvmedaljer i den olympiske fodboldturnering.[2]
Ludwig Drescher som i det civile var maskinkonduktør og senere fabrikant døde af lungebetændelse sommeren 1917 i en alder af kun 36 år.