Nu om dage er Ludvig 3. af Hessen og ved Rhinen et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Med tiden har Ludvig 3. af Hessen og ved Rhinen fået en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen, hvad enten det er på arbejdspladsen, i den teknologiske kontekst, i det personlige liv eller på et hvilket som helst andet område. Vigtigheden af Ludvig 3. af Hessen og ved Rhinen har overskredet barrierer og fordomme og er blevet et emne af almen interesse, der kræver analyse og refleksion. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Ludvig 3. af Hessen og ved Rhinen og dets indflydelse på livet i dag.
Ludvig 3. | |
---|---|
![]() | |
Storhertug af Hessen og ved Rhinen | |
Regerede | 1848-1877 |
Forgænger | Ludvig 2. |
Efterfølger | Ludvig 4. |
Ægtefæller | Mathilde af Byern Magdalene Appel |
Hus | Huset Hessen |
Far | Ludvig 2., Storhertug af Hessen og ved Rhinen |
Mor | Wilhelmine af Baden |
Født | 9. juni 1806 Darmstadt, Hessen |
Død | 13. juni 1877 (71 år) Seeheim, Hessen |
Ridder af Elefantordenen![]() 1870 |
Storhertug Ludvig 3. af Hessen og ved Rhinen (tysk: Großherzog Ludwig III von Hessen und bei Rhein; 9 juni 1806, Darmstadt - 13 juni 1877, Seeheim) var storhertug af Hessen og ved Rhinen fra 1848 til sin død i 1877.
Han var søn af Storhertug Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen og Wilhelmine af Baden. Han blev storhertug i 1848, da hans far måtte abdicere i forbindelse med Martsrevolutionen i Tyskland. Han blev efterfulgt af sin nevø, storhertug Ludvig 4..
Han giftede sig den 26. december 1833 i München med Mathilde af Bayern, der var ældste datter af Kong Ludwig 1. af Bayern. Ægteskab gav ingen børn, og storhertugen giftede sig igen i 1868 i et morganatisk ægteskab med Magdalene Appel, der fik titlen Freifrau von Hochstädten.