I den moderne verden indtager Lone Frank en grundlæggende rolle i vores samfund! Hvad enten det er gennem sin indflydelse på kultur, kunst, politik eller teknologi, har Lone Frank sat et uudsletteligt præg på menneskets historie. Fra oldtiden til den digitale tidsalder har Lone Frank været genstand for undersøgelse, beundring og kontrovers. I denne artikel vil vi undersøge virkningen af Lone Frank på forskellige aspekter af hverdagen, analysere dens indflydelse i fortiden, dens relevans i nutiden og dens mulige konsekvenser i fremtiden. Vi vil begynde med at undersøge den historiske betydning af Lone Frank og derefter dykke ned i dens betydning i dag og fremskrive dens mulige udvikling i de kommende år. Gør dig klar til at opdage et uendeligt univers af muligheder omkring Lone Frank!
Lone Frank | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 28. september 1966 (58 år) Aarhus, Danmark ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, journalist, manuskriptforfatter ![]() |
Fagområde | Intelligens ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (2014), Publicistprisen (2016), Den faglitterære pris (2011), Science Journalism Award - Television (2015), European Science Writers Award (2014) ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Lone Franks hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Lone Frank (født Lone Frank Pedersen[1] 28. september 1966 i Aarhus)[2] er en dansk videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi, som siden 1998[3] har skrevet videnskabsstof for Weekendavisen. Hun er desuden debattør, foredragsholder og har arbejdet med radio og tv; bl.a. tilrettelagt og medvirket i DR2-programserierne Videnskab der udfordrer (2007) og Hulemanden indeni (2008).[4]
I 2005 fik hun Svend Bergsøes Fonds formidlerpris og i 2006 Fremtidsprisen. Hun sidder i bestyrelsen for Svend Bergsøes Fond og er medlem af advisory board for LIFE, Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet samt Experimentariums præsidium. Hun sidder i VL-gruppe 67.[5]
Hun fik kandidatgrad i biologi på et speciale om "transkriptionel regulation af glutamatreceptorer ved cerebral iskæmi" fra Aarhus Universitet i 1992.[6]
I september 2010 indbragte hendes bog, Mit smukke genom, generelt stor anerkendelse. Bogen er baseret på en række genetisk baserede tests, som tilsigter at afklare, hvad den biologiske baggrund betyder for menneskets personlige udvikling.[7] Bogen blev i 2011 oversat og udgivet på engelsk med titlen My Beautiful Genome: Exposing Our Genetic Future, One Quirk at a Time. Den er også udgivet på tysk, norsk og hollandsk.[8]