Denne artikel vil behandle emnet Lombardiet, som har vakt stor interesse og debat på forskellige områder. Lombardiet er et begreb, der har vundet relevans i de senere år, og som har skabt stor nysgerrighed i nutidens samfund. Langs disse linjer vil de forskellige kanter og perspektiver omkring Lombardiet blive udforsket, samt dens indflydelse i forskellige sammenhænge og situationer. Både dets positive og negative aspekter vil blive analyseret for at give en komplet og afbalanceret vision af dette emne. Derudover vil udtalelser fra eksperter på området blive præsenteret og konkrete cases, der eksemplificerer vigtigheden af Lombardiet i dag, vil blive undersøgt.
| |||
Placering | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Information | |||
Land | ![]() | ||
Hovedby | Milano | ||
Præsident | Attilio Fontana | ||
Provinser | Bergamo Brescia Como Cremona Lecco Lodi Mantova Milano Monza e Brianza Pavia Sondrio Varese | ||
Kommuner | 1516 | ||
Areal - Rangeret |
23,863 km² 4. (7.9 %) | ||
Indbyggertal - Total - Rangeret |
(2008) 9,712,554 indb. 1. (16.7 %) 401 indb. pr. km² |
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner. Den ligger i den nordlige del af landet mellem Alperne og Po-dalen. Lombardiets hovedstad er Milano. Regionen er inddelt i 12 provinser, der igen er opdelt i 1.516 comuni med Milano som den største med 1,3 millioner indbyggere til Morterone med blot 31 indbyggere i medio 2022.
Lombardiet dækker et areal på 24.000 km² og har 9.959.807 millioner indbyggere (31.5.2023).
Området omkring det nuværende Lombardiet blev i århundrederne før Kristi fødsel beboet af forskellige folkeslag, senest etruskere og keltere. De sidste levede i de vestlige alperegioner og blev af romerne kaldt gallere. Den del af gallernes land der lå syd for alperne blev benævnt Gallia Cisalpina ("Gallien på denne side af alperne" – set fra Rom, naturligvis).
Efter Romerrigets fald blev området indtaget af langobarder, en germansk stamme der ifølge Paulus Diaconus var udgået fra det nuværende Skandinavien.
Efter yderligere omvæltninger endte byerne i området med at organisere sig i små herredømmer, og specielt Milano og Mantova havde stærke fyrstefamilier der dominerede udviklingen i flere århundreder.
Ved slutningen af 1400-tallet blev Norditalien igen mål for fremmede invasioner, og Lombardiet blev besat først af Frankrig, derefter af Spanien. I 1706 overgik regionen til Østrig ved arv, og forblev under østrigsk styre – med korte afbrydelser under Napoleonskrigene som Kongeriget Lombardiet-Venetien – indtil Italiens samling som selvstændig stat (kendt som il Risorgimento).