Limes Saxoniae

I dagens verden er Limes Saxoniae blevet et emne med konstant interesse og debat. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige områder, har Limes Saxoniae fanget opmærksomheden hos akademikere, specialister og den brede offentlighed. Gennem årene er undersøgelsen og analysen af ​​Limes Saxoniae blevet uddybet og forsøgt at forstå dens årsager, konsekvenser og mulige løsninger. Denne artikel søger at give et generelt og fuldstændigt overblik over Limes Saxoniae, der behandler dets forskellige aspekter fra et objektivt og analytisk perspektiv. Fra dets oprindelse til dets implikation i dag, vil de forskellige facetter af Limes Saxoniae blive udforsket for at give læseren en dybere og mere præcis forståelse af dette emne af universel relevans.

Limes Saxoniae (latin: "Saksiske grænse"), også kendt som Sachsenwall, var en grænse, som fastlagdes cirka år 810 af frankerne under Karl den Store. Formålet var at adskille saksere i Holsten fra de slaviske obotriter, som levede i de østlige dele af det senere Slesvig-Holsten. Intet taler for etablering af et fæstningsværk.[1]

Grænsen

Limes Saxoniae
Limes Saxoniae markering ved Hornbek

Adam af Bremen beskrev omkring 1075 i "Den hamborgske kirkes krønike" grænseforløbet på Karl den Stores tid således:

"Invenimus quoque limitem Saxoniae, quae trans Albiam est, prescriptum et Karolo et imperatoribus ceteris, ita se continetem, hoc est:
Ab Albiae ripa orientali usque ad rivulum quem Sclavi Mescenreiza vocant,
a quo sursum limes currit per silvam Delvunder usque in fluvium Delvundam ;
sicque pervenit in Horchenbici et Bilenispring ;
inde ad Liudwinestein et Wispircon et Birznig progreditur.
Tunc in Horbinstenon vadit usque in Travena silvam, sursumque per ipsam in Bulilunkin ;
mox in Agrimeshov, et recto ad vadum, quod dicitur Agrimeswidil, ascendit.
Ubi et Burwido fecit duellum contra campionem Sclavorum, interfecitque eum: et lapis in eodem loco positus est in memoriam
Ab eadem igitur aqua sursum procurrens terminus in stagnum Colse vadit;
sicque ad orientalem campum venit Zuentifeld, usque in ipsum flumen Zuentinam,
per quem limes Saxoniae usque in pelagus Scythicum et mare quod vocant orientale delabitur. [2].

"Jeg har også fundet ud af, at det med hensyn til Saxoniens grænse på den anden side af Albien, som den er fastlagt af Karl og de andre kejsere, forholder sig således:
Fra Albiens østlige bred går den til det vandløb, som slaverne kalder Mescenreiza,
derfra går grænsen op gennem Delvunderskoven til floden Delvunda[3],
på den måde når den til Horchenbici[4] og Bilenispring[5],
derfra til Liudwinestein og Wispircon og Birznig,
så går den mod Horbistenin lige til Travenwald[6] og op gennem den til Birlunkin,
derfra til Agrimeshou[7] og direkte op til det vadested, der kaldes Agrimeswidil[8];
det var her, Burwid udkæmpede en tvekamp mod en slavisk kæmpe og dræbte ham: der er på dette sted også rejst en sten til minde derom,
fra dette vandløb går grænsen op til søen Colse[9],
således når den i øst den åbne mark Zuentifeld og helt til floden Zuentina[10].
Saxoiens grænse løber så langs med den til Scytherhavet og det hav, man kalder Den Østre Sø."[11]

Noter

  1. ^ Johannes C.H.R. Steenstrup: Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holsten ved den historiske Tids Begyndelse (800-1100); s. 22-25
  2. ^ Adamus Bremensis: Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum Arkiveret 7. februar 2005 hos Wayback Machine" (lat.) 2. bog, kap. 18
  3. ^ Delvenau, biflod til Elben
  4. ^ biflod til Delvenau
  5. ^ biflod til Elben
  6. ^ Süderbeste
  7. ^ Tensfelder au (å)
  8. ^ vadested over Tensfelder å
  9. ^ Stocksee
  10. ^ Schwentine
  11. ^ Adam af Bremens krønike oversat og kommenteret af Allan A. Lund; Wormanium 2000; ISBN 87-89531-01-9; s. 92