LaserDisc

LaserDisc er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dens betydning og relevans er blevet tydelig over tid og er blevet et referencepunkt for diskussioner, forskning og debatter. Denne artikel søger at belyse forskellige aspekter relateret til LaserDisc, med det formål at give læserne en bredere og mere komplet vision om dette emne. Vi vil analysere dets indflydelse på samfundet, dets udvikling gennem årene og dets indflydelse på forskellige områder. Derudover vil vi udforske forskellige perspektiver og meninger for at tilbyde et holistisk syn på LaserDisc og fremme en dybere forståelse af dets betydning i nutidens verden.

En LaserDisc sammenlignet med en dvd
LaserDisc-afspiller

LaserDisc (LD) er et forældet hjemmevideo disk-format, som var det første optiske lagermedie på markedet, udviklet i 1970'erne og blev solgt under navnet Discovision i 1978.

Produktet var hovedsageligt rettet mod private forbrugere, til visning af spillefilm.

LaserDiscen kunne vise film og billeder med 425 (NTSC skiver) eller 440 (PAL skiver) vandrette linjer. Det er en væsentlig højere kvalitet end rivalerne på dette tidspunkt, video-systemernes VHS og Betamax, der har 240/250 vandrette linjer, men trods dette opnåede produktet kun en lille markedsandel på video-markedet.

Produktet blev i Europa betragtet som obskurt og fik aldrig succes, medens det var populært i det fjerne østen.

LaserDisc-teknologien var forløber for og anvendt i de senere cd- og dvd-diske.

Den almindelige LaserDisc har en diameter på 30 cm, modsvarende cd/dvd'erne som har en diameter på 12 cm.

Mange LaserDisc-afspillere kunne afspille cd'er, og nogle kunne afspille dvd'er.

Film på LaserDisc var ofte udgivet i letterbox-format/widescreen så hele billedet var med. På VHS blev ofte brugt pan & scan, hvor billedet blev beskåret, hvilket er en kontroversiel metode der kritiseres af cineaster og instruktører.

Se også

Eksterne henvisninger