Laniakea-superhoben er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har det skabt debatter, kontroverser og har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning. Dets indvirkning på samfundet har været dybtgående, og dets relevans forbliver lige så aktuelt som i dets begyndelse. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige facetter af Laniakea-superhoben, fra dens oprindelse til dens nuværende situation, såvel som dens mulige konsekvenser for fremtiden. Gennem en dyb og objektiv analyse vil vi forsøge at kaste lys over dette emne, der har påvirket så meget i forskellige aspekter af det moderne liv.
Laniakea-superhoben, Laniakea Supercluster eller kort Laniakea er en superhob (supercluster) som er hjemsted for bl.a. Mælkevejen, Solsystemet og planeten Jorden. Laniakea blev defineret september 2014, da en gruppe astronomer ledet af R. Brent Tully fra University of Hawaii publicerede en ny måde at definere superhobe på via relative hastigheder af galakser.
Den nye definition af superhoben Laniakea indebærer, at den tidligere selvstændigt definerede superhob, Virgo-superhoben, herefter indgår som en del af Laniakea-superhoben sammen med de lokale superhobe Pavo-Indus Supercluster og Hydra-Centaurus Supercluster, der inkluderer den samlede superhobs center med det gravitationelle fokuspunkt Den store tiltrækker (Great Attractor,).[1][2][3][4]
Laniakea-superhoben omfatter 100.000 galakser som strækker sig udover 160 megaparsec (522 millioner lysår). Superhobe er nogle af universets største strukturer, og har grænser som er vanskelige at definere, specielt indefra. Teamet anvendte radioteleskoper til at kortlægge en stor samling af de lokale galakser. Indeni i en given superhob vil alle galaksebevægelse være indadrettede, mod massecenteret. I tilfældet med Laniakea-superhoben, er dette gravitationelle fokuspunkt Den store tiltrækker (Great Attractor), og den indvirker på såvel galaksernes bevægelser i Den lokale galaksegruppe, som vores galakse Mælkevejen befinder sig i, som på alle andre galakser i vores superhob Laniakea.[3]
Laniakeas nabosuperhobe er Shapley-superhoben, Hercules-superhoben, Coma-superhoben, Perseus-Pisces-superhoben. Grænsen mellem disse superhobe og Laniakea er ikke nøjagtigt kendt endnu.[2]
Navnet Laniakea betyder på Hawaiiansk "umålelige himmel", fra "lani" for 'himmel' og "akea" for 'rumlig' eller 'umålelig'. Laniakea blev foreslået af den Hawaiianske lektor Nawa'a Napoleon, ved Kapiolani Community College. Navnet ærer Polynesiske navigatorer som anvendte viden om himmelmekanik til at rejse i Stillehavet.[1][5]
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |