Langballe Å

I dagens verden er Langballe Å et emne, der har fanget opmærksomheden hos adskillige mennesker inden for forskellige områder. Over tid har dette emne genereret adskillige debatter, kontroverser og undersøgelser, der har givet os mulighed for at dykke dybere ned i dets betydning og omfang. Siden sin oprindelse har Langballe Å vakt nysgerrighed i samfundet, og det har skabt stigende interesse, der har ført til undersøgelser og analyser, der søger at forstå dets implikationer på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Langballe Å og dets indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen.

Langballe Å tunneldal ved Langballeskov

Langballe Å, Langballeå (dansk) eller Langballig Au, Langballigau (tysk) er en å i det nordlige Angel i Sydslesvig. Den cirka 13,5 km lange å har sit udspring nord for Bjerre (Bjerremark/Petersborg) og Svendsby på en højde på 54 m[1]. Derefter passerer åen Svendsbygård og Buskkobbel, skoven Bondeslund (ty. Bundeslund), landsbyerne Grumtoft, Strygmølle, Terkelstoft og Undevad, inden den munder ved havnen Langballeå i Flensborg Fjord. Ved Langballeå er udløbet lukket ved en mindre sluse[2]. De sidste km gennemskærer åen en naturfredet tunneldal (Langballeåens dal), der er præget af skov, enge og vådområder. Tunneldalen er en vigtig levested for truede arter. På engene vokser bl.a. mjødurt, kåltidsel og majgøgeurt. Langballe Å har tilløb af Sponså (→ se Spånbro), Grisbæk, Grimbæk (ved Langballe også kaldet Skolå/Schulau) og Skibæk[3]. Skrænten øst for åens løb ved Undevadskov og Kragbjerg (Kreiberg) kaldes for Knøs. I administrativ henseende ligger åen i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske deltstat Slesvig-Holsten. I den danske tid hørte området under Grumtoft Sogn (Husby Herred, Flensborg Amt).

Åen er første nævnt 1648[1]. Stednavneleddet --balle- henføres til balle (glda. balgh og oldn. bali) for en forhøjning (sml. Langballe). Den ældre navn på vandløbet er Undbæk i betydning Undevad Bæk. Åen omtaltes også som Rebæk[4][5].

Noter

  1. ^ a b Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 13
  2. ^ sml. Kongelige Sökaart-Archiv: Den danske Lods, Beskrivelse over de danske Farvande, Kjöbenhavn 1850, side 320
  3. ^ sml. Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne. bind 7.1, København 1948, s. 163 og Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 233
  4. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne. bind 7.1, København 1948, s. 149 og 165
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 316

54°48′55.61″N 9°39′31.21″Ø / 54.8154472°N 9.6586694°Ø / 54.8154472; 9.6586694