I dag skal vi tale om Landsfoged (Grønland). Dette emne er af stor relevans i dagens samfund, da det har skabt stor debat og kontrovers i forskellige sektorer. Det er vigtigt at forstå de forskellige aspekter omkring Landsfoged (Grønland), fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og meninger om Landsfoged (Grønland), med det formål at tilbyde et omfattende og afbalanceret syn på dette emne. Vi håber, at denne analyse hjælper med at kaste lys over Landsfoged (Grønland) og skabe større forståelse for dens betydning i den aktuelle kontekst.
Landsfoged (grønlandsk: Naalagaq) var titlen på de to øverste embedsmænd i Grønland 1925-50. De to landsfogeder for Nordgrønland og Sydgrønland fungerede som administratorer og retsformænd og var desuden formænd for landsrådene i deres område. Under 2. Verdenskrig spillede landsfogederne Eske Brun og Aksel Svane en vigtig rolle i forholdet til USA, der havde overtaget forsvaret af Grønland efter aftale med Danmarks ambassadør i Washington Henrik Kauffmann. I 1950 erstattedes landsfogederne af én landshøvding for hele Grønland.
Ti personer nåede at tjene som landsfoged i Grønland; 4 i Nordgrønland og 6 i Sydgrønland:[1]
Årstal | Navn |
---|---|
1925 – 1932 | Knud Honoré Oldendow |
1932 – 1941 | Aksel Svane |
1941 – 1945 | Eske Brun |
1945 – 1950 | Carl Frederik Simony (konstitueret) |
Årstal | Navn |
---|---|
1925 – 1928 | Phillip Rosendahl (konstitueret) |
1928 – 1929 | Jørgen Berthelsen |
1929 – 1939 | Phillip Rosendahl |
1939 – 1945 | Eske Brun |
1945 – 1947 | Carl Frederik Simony (konstitueret) |
1947 – 1950 | Niels Otto Christensen |
Mads Lidegaard: Grønlands historie, 1961.