I dagens verden er Land uden brød et emne eller en person, der genererer stor interesse og kontrovers. Dens indvirkning mærkes på forskellige områder, fra politik til populærkultur. At vide mere om Land uden brød er blevet afgørende for at forstå det samfund, vi lever i. I denne artikel vil vi grundigt undersøge, hvem Land uden brød er, hans relevans i dag og hans indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Derudover vil vi analysere, hvordan Land uden brød har udviklet sig over tid, og hvad vi kan forvente af dens fremtid. Tag med os på denne tur for at opdage alt, hvad du behøver at vide om Land uden brød.
Land uden brød | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Stumfilm, kortfilm, fiktiv dokumentarfilm, dokumentarfilm ![]() |
Instrueret af | Luis Buñuel ![]() |
Manuskript af | Ramón Acín Aquilué, Luis Buñuel, Pierre Unik ![]() |
Medvirkende | Abel Jacquin, Alexandre O'Neill ![]() |
Fotografering | Éli Lotar ![]() |
Klip | Luis Buñuel ![]() |
Musik af | Darius Milhaud ![]() |
Produceret af | Ramón Acín Aquilué, Luis Buñuel ![]() |
Udgivelsesdato | 1933 ![]() |
Længde | 30 min. ![]() |
Oprindelsesland | Frankrig, Spanien ![]() |
Sprog | Fransk ![]() |
Links | |
på IMDb ![]() | |
i SFDb ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Land uden brød (Las Hurdes: Tierra Sin Pan) er en spansk stumfilm fra 1933 instrueret ved surrealisten Luis Buñuel.
Buñuel brugte uddrag af Johannes Brahms' 4. symfoni i filmen. I 1935 indspilledes en taleversion i Paris ved skuespilleren Abel Jacquin, der interesseløst taler indover scenerne.
Filmen tager udgangspunkt i den spanske egn Las Hurdes, på daværende tidspunkt så fattigt, at de tilsyneladende ikke havde kendskab til brød. De optjente penge ved at påtage sig forældreløse børn, som regeringen udbetalte en sum for.
Buñuel lavede filmen efter at have læst de etnografiske beskrivelser i Maurice Legendres Las Jurdes: étude de géographie humaine (1927). Buñuels tilgang er ofte surrealistisk og kaldt en af verdens første mockumentarys.[1]
Buñuel skal til optagelsesbrug for at provokere seerne blandt andet have ladet en bjergged falde fra en klippe og indsmurt et æsel i honning, for at lade det blive stukket ihjel af bier.[2] Filmen blev forbudt imellem 1933-36.[2]