I dagens verden er Lale Andersen blevet et emne med konstant interesse og debat. Siden starten har Lale Andersen vakt nysgerrighed og opmærksomhed hos både eksperter og hobbyfolk. Dens indvirkning på samfundet og i forskellige studieområder har gjort det til et grundlæggende element at overveje i enhver analyse eller diskussion. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Lale Andersen, fra dens historie og oprindelse til dens indflydelse i dag. Derudover vil vi undersøge de forskellige synspunkter og meninger omkring Lale Andersen, med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision af dette fascinerende emne.
Lale Andersen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Fulde navn | Liese-Lotte Helene Berta Bunnenberg |
Født | 23. marts 1905 Lehe, Bremerhaven |
Død | 29. august 1972 (67 år) Wien, Østrig |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefælle | Paul Ernst 1922-1931 (skilt) Artur Beul 1949-1972 |
Børn | 3 |
Beskæftigelse | sangerinde, skuespiller |
Aktive år | 1931-1967 |
Lale Andersen (født Liese-Lotte Helene Berta Bunnenberg; 23. marts 1905 i Bremerhaven i det Tyske Kejserrige – 29 august 1972 i Wien i Østrig) var en tysk skuespiller og sanger, Bunnenberg gik på skuespillerskole ved Deutsches Theater i Berlin, og arbejdede siden i Zürich 1933-37 og ved Kabarett der Komiker i Berlin som sanger 1938-42. Her mødte hun Norbert Schultze der havde skrevet musik til sangen Lili Marleen der havde tekst af Hans Liep. Hun indspillede sangen i Berliner Sportpalast i 1939. Efter at sangen i 1941 blev spillet i den tyske soldaterradio i det besatte Jugoslavien, Soldatensender Belgrad, der kunne modtages overalt i Europa, blev den et stort hit, eller med den tids sprogbrug en schlager, på begge sider af fronten. Sangen faldt imidlertid ikke i det officielle nazistyres smag, og propagandaminister Joseph Goebbels forbød i en periode, at den blev spillet i radioen ligesom Bunnenberg, der i sin tid i Zürich havde mødt og omgåedes flere jødiske skuespillere, fik forbud mod at optræde i en periode.
Efter krigen var der stille omkring Bunnenberg, men hun fik et comeback i 1952, og hun deltog i Eurovision Song Contest 1961 med sangen "Einmal sehen wir uns wieder". Bunnenberg fortsatte sin karriere indtil hun i 1967 trak sig tilbage. Hun døde i Wien i 1972, men ligger begravet på den tyske vadehavsø Langeoog, hvor hun boede i en årrække.
Hun udgav en selvbiografi i 1972, Der Himmel hat viele Farben.
Efterfulgte: Wyn Hoop med Bonne nuit, ma chérie |
Tyskland i Eurovision Song Contest 1961 |
Efterfulgtes af: Conny Froboess med Zwei kleine Italiener |
Spire Denne sangerartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Tyskland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |